En eller to uger rundt i Island

Denne rute kan kun gennemføres i en større bil med firehjulstræk. Ruten er kun tilgængelig i sommersæsonen. 

At køre gennem det islandske højland er et eventyr på naturens egne præmisser: vildt, ukueligt og uforudsigeligt. Smalle grusveje, ingen broer og begrænset moderne komfort. Du vil aldrig opleve en trafik kø. Her bliver du nødt til at trodse floderne eller vende om. 

Om vinteren er højlandet utilgængeligt, men om sommeren er det tilgængeligt med firehjulstræk. Så hvis du har en bil med firehjulstræk, som du kun bruger til bykørsel, er det måske på tide at lade den udfolde sig i sit rette element.

Kør ud i det ukendte og nyd overraskelserne. Lav mad på primus under åben himmel. Slip din indre opdagelsesrejsende fri. Vi giver vejledning og gode råd – og du medbringer din sunde fornuft.

Vores rejsekonsulenter har selv rejst på Island og glæder sig til at hjælpe jer med rådgivning og bestilling af jeres rejse på tlf. 96558500 eller via email booking@smyrilline.dk.

Smyril Line arbejder med dynamiske priser, som er baseret på udbud og efterspørgsel. Dette kan medføre at priserne kan ændre sig med kort varsel. Rejsens pris fremgår altid på din bestillingsbekræftelse, og når du har bestilt en rejse, er det denne pris, som gælder. Ved prisoplæg garanterer vi prisen i tre hverdage.

Pris pr. person

18.06 – 27.08.2024
Afrejse fra Hirtshals tirsdag
Afrejse fra Seyðisfjörður torsdag

​7 nætter i Island
fra kr. 14.466

14 nætter i Island
fra kr. 25.128
 

Bestil rejsen på tlf. 9655 8500 eller send en mail til booking@smyrilline.dk.

  • Inklusiv i prisen:
    • Pris pr. person, når 2 personer rejser sammen
    • Sejlads Danmark – Island – Danmark
    • Kahyt uden vindue
    • Egen bil <1,9m H & 5m L
    • Dobbeltværelse på Island
    • Morgenmad på overnatningsstederne
    • Ruteprogram dag for dag på Island
    • Island vejkort
  • Tilkøbsmuligheder:
    • 2-køjes kahyt med vindue: fra kr. 600 pr. person
    • Kahyt med dobbeltseng og vindue: fra kr. 1.200 pr. person
    • Luksuskahyt: fra kr. 3.162 pr. person
    • Nordic Luksuskahyt: fra kr. 3.780 pr. person
    • Forudbestilling af måltider ombord, se mere her
    • Minibar i kahyt m. vindue, se mere her

Attraktive betalingsbetingelser: Betal 25% ved bestilling, dog mindst kr. 6.000. Restbetalingen forfalder 30 dage før afrejse.

 

Islands Højland

  • 2 uger

    Højlandet i Island er det meste ubeboede og ubeboelige område i landet, eftersom vintrene er meget hårde i dette område. Det er næsten umuligt at køre der om vinteren, og selv om sommeren kan turen kun gennemføres i en god 4x4 bil. Der er en del gletsjerfloder der løber ned af bjergene, og der er ikke altid broer, så du skal køre igennem floderne. Vi forsyner dig med instruktioner til at gøre dette, men du skal stadig være forsigtig og bruge din sunde fornuft, men oplevelserne på denne tur er helt enestående. Vildnisset og variationerne i højlandet er næsten ubegrænsede, og hvis du undrer dig over, om der stadig er uberørt natur tilbage på jorden, vil du finde svarene her. Denne tur kan gennemføres fra begyndelsen af juli til midten af august.

Sejlads & hotel, 2 uger
  • Nætter14
  • IndkvarteringstypeHoteller, gæstgiverier og bondegårde
  • Periode sommer 18.06.24 - 27.08.24
rute07
  • Dag 1

    Efter landgang fra Norröna kører du fra Seydisfjördur til Egilsstadir, hvor du gør korte stop ved vandfaldene langs med vejen. Efter en rundtur i Egilsstadir fortsætter du mod syd over Breidalsheidi bjergpasset til området ved østfjordene. I Breiddalur kan du møde børn der sælger smukke farverige sten, de har fundet i bjergene. Derefter kører du via en meget snoet og primitiv vej til den lange fjord ved Berufjördur, hvor du vil finde et smukt vandfald. Fortsæt til byen Bjupivogur for din overnatning. (370 km)

  • Dag 2

    Fortsæt til Höfn og herfra til den berømte gletscher lagune Jökulsárlón, hvor du kan tage på bådtur blandt isbjergene, der flyder rundt i søen. Nu fortsætter du til Skaftafell National Park, hvor vi anbefaler en gå-tur til Svartifoss, et smukt vandfald der er omgivet af basaltsøjler. Via Skeidarásandur udvaskede sletter ankommer du endelig til området ved Kirkjubæjarklaustur, hvor du overnatter de næste 2 nætter.

  • Dag 3

    I dag skal du på udflugt langs den rå bjergvej til Laki, en hel serie af kratere, der producerede en enorm lava-flod I 1783. Floden stoppede lige uden for byen Kirkjubæjarklaustur.

  • Dag 4

    En ny eventyrlig dag begynder med, at du forlader civilisationen for en stund, for at besøge kløften ved Eldgjá. Her kan du gå til det charmerende vandfald ved Ófærufoss. Derefter fortsætter du over den ufarbare vej til Landmannalaugar, hvor mange varme kilder er omgivet af de smukke farverige bjerge. Fortsæt gennem Landssveit til byen Hvolsvöllur, hvor du overnatter.

  • Dag 5

    I dag kører du til Pórsmörk Natur Reservat, hvor du kan tage på mange interessante udflugter. Det er muligt at udforske kløften, hvor du kan finde et skjult vandfald, bestige mindre bjerge eller gå gennem den grønne dal. Sent om eftermiddagen kører du til Reykjavík, hvor du overnatter.

  • Dag 6

    I dag udforsker du den charmerende by Reykjavík på egen hånd. Vi anbefaler også et besøg i den berømte Blå Lagune der ligger tæt ved Reykjavík. Overnatningen er i Reykjavík.

  • Dag 7

    Du kan køre til Pingvellir, en National Park, hvor det gamle parlament blev grundlagt I 930. Kør over Kaldidalur bjergpasset i højlandet til området ved Borgarfjördur. Besøg Hraunfossar vandfaldene, byen Reykholt og Deidartunguhver – Islands største varme kilde. Du returnerer til Reykjavík langs den charmerende fjord Hvalfjördur.

  • Dag 8

    Kør ud af byen mod Pingvellir. Efter at have udforsket dette eminente sted, kører du over Lyngdalsheidi ad endnu en uasfalteret vej, og besøger nu et af højdepunkterne Geysir og Gullfoss, før du checker ind på dit overnatningssted for natten

  • Dag 9

    I dag er der igen dømt oplevelser I højlandet. Du kører via Sprengisandur til det nordlige Island. På vejen vil du se de store søer, der forsyner Islands største kraftstation med vand, og hvis vejret er godt, vil du have en perfekt udsigt over Hofsjökull og Vatnajökull gletscherne. Midt i højlandet skal du krydse to store floder – så der er eventyr-garanti i dag. Du skal besøge det smukke vandfald Alderjarfoss, før du igen kører mod civilisationen. Sent på eftermiddagen checker du ind i på dit hotel i Mývatn området, hvor du er i 3 nætter.

  • Dag 10

    En hel dag til at udforske den vidunderlige sø Mývatn, Leirhuiúkur og Námaskard solfatara, lavalabyrinten ved Dimmuborgir, krateret ved Hverfjall, Skútustadir pseudo-kraterne og andre imponerende steder. I dag er der god tid vandreture og kun lidt kørsel – en dejlig afslappende dag. Der er også mulighed for at tage på Hval Safari ture fra byen Húsavík.

  • Dag 11

    I dag kører du til national parken Jökulsá Canyon, hvor du har mulighed for at tage på nogle vidunderlige vandreture, besøge Hliödaklettar Ekko Sten og Europas kraftigste vandfald Dettifoss.

  • Dag 12

    En lang men udbytterig dag. Du kører mod øst og senere mod syd, lige ind i vildmarken, hvor du passere bjerget Herdubreid (1.682 m) på vej mod Askja. En gå-tur fører dig til Viti krateret, hvor der er mulighed for at forsætte til fods ned til det varme vand. Herfra forsætter du mod øst til Egilsstadir, hvor du ankommer tidligt om aftenen. Overnatning i Egilsstadir for 3 nætter.

  • Dag 13

    Efter gårsdagens lange køretur er dette en afslappende dag, hvor du besøger Borgarfjordur Eystri, en smuk lille by langs med den nord-østlige kyst. Byen er berømt for sine farverige bjerge og sten som ofte er brugt som smukke souvenirs. Samt de charmerende søpapegøjer (indtil midt i august)

  • Dag 14

    I dag kan du tage på udflugt til det østlige højland. Kør langs søen Lögurinn indtil højlandet, hvor du kører forbi Kárahnúkar, hvor det nye kraftværk er bygget. Herfra fortsætter du til bjerget Snæfell (1.833 m) som ligger i det nord-østlige hjørne af Vatnajökull gletcieren. Kør tilbage til Egilsstadir sent på eftermiddagen.

  • Dag 15

    Om morgenen kører du 30 km tilbage til Seydisfjördur, for at nå skibet.

     

    Note: Det er forbudt ved lov at køre uden for de officielle veje på Island, det kan give skader på miljøet. Skader opstået på bilen under passage af floder er ikke dækket af forsikringen.

    Vi forbeholder os retten til at ændre denne rutebeskrivelse.​

 
Book Explorer Plus Pakken

Bestil gratis katalog

Udfyld venligst felterne for at modtage dit gratis katalog

Ja, jeg vil gerne modtage nyheder og gode tilbud fra Smyril Line direkte i min indboks.