Flere gode grunde til at se og opleve Færøerne
I Nordatlanten ligger 18 smukke øer og venter på at blive oplevet. Færøerne er uspoleret skønhed og uberørt natur. Nyt nordisk køkken. Bevaret arkitektur. Verdens reneste luft og friskeste postevand. Et spændende og unikt sted fuldt af natur og kultur, når det er bedst. Derfor har Lonely Planet valgt Færøerne blandt verdens bedste rejsedestinationer og National Geographic Traveller kåret Færøerne, som verdens mest uspolerede øer.
Intet sted på Færøerne er du længere væk end 5 km. fra havet, og alle steder har du udsigt til flere af de 340 fjeldtoppe. Der er store områder af uberørt natur. Det er nemt at komme rundt i egen bil på Færøerne. 17 af de 18 øer er tilgængelige. Seks af øerne er forbundne med bro eller tunnel. Og det er noget af det helt særlige ved Færøerne. For selv om du er tæt på den eventyrlige natur har du alle moderne faciliteter, selv om at du befinder dig på nogle forholdsvis små øer midt ude i Nordatlanten.
Du fortjener at opleve de grønne klippeøer, som vikingerne forelskede sig i for mere end 1000 år siden, da de slog sig ned og byggede et samfund op fra grunden. Færingerne er i dag kendt for at være gæstfri og imødekommende.
Mere information
Følg disse links nedenfor for mere information om Færøerne: