En eller to uger rundt i Island

Dette er en meget unik rejse, som giver dig muligheden for at se en stor del af Island, og du overnatter altid på de bedste og mest smagfulde hoteller i hvert område. Turen går hele vejen rundt om Island, ligesom du også besøger Snæfellsnes-halvøen. »Island Boutique« tilbyder en unik kombination af fantastiske landskaber om dagen og komfortable overnatninger på de mest unikke hoteller i de enkelte områder, som du besøger. De daglige ruteprogrammer fører dig nænsomt rundt i landet af ild og is.

Den detaljerede beskrivelse sikrer, at du får set alle de berømte seværdigheder, der dukker op langs din rute

Du afslutter en oplevelsesrig dag på de unikke hoteller, hvor du kan slappe af, nyde atmosfæren og fordøje dine oplevelser. En perfekt pause imellem de daglige eventyr. Snæfellsnes-halvøen er et særligt højdepunkt på denne rejse. 

To ugers rundrejse inkluderer både Snæfellsnes og Vestfjordene.

Tip
Det er en oplagt mulighed at kombinere rejsen over det nordatlantiske ocean med et stop på 2-3 dage på Færøerne på vejen op eller hjem. 

Vores rejsekonsulenter har selv rejst på Island og glæder sig til at hjælpe jer med rådgivning og bestilling af jeres rejse på tlf. 96558500 eller via email booking@smyrilline.dk.

Smyril Line arbejder med dynamiske priser, som er baseret på udbud og efterspørgsel. Dette kan medføre at priserne kan ændre sig med kort varsel. Rejsens pris fremgår altid på din bestillingsbekræftelse, og når du har bestilt en rejse, er det denne pris, som gælder. Ved prisoplæg garanterer vi prisen i tre hverdage.

Pris pr. person

30.03 – 29.05.2024
Afrejse fra Hirtshals lørdag
Afrejse fra Seyðisfjörður onsdag

​8 nætter i Island
fra kr. 16.158

​15 nætter i Island
fra kr. 25.668
 

04.06 – 29.08.2024
Afrejse fra Hirtshals tirsdag
Afrejse fra Seyðisfjörður torsdag

​7 nætter i Island
fra kr. 16.583

​14 nætter i Island
fra kr. 29.966

  • Inklusiv i prisen:
    • Pris pr. person, når 2 personer rejser sammen
    • Sejlads Danmark – Island – Danmark
    • Kahyt uden vindue
    • Egen bil <1,9m H & 5m L
    • Dobbeltværelse på Island
    • Morgenmad på overnatningsstederne
    • Ruteprogram dag for dag på Island
    • Island vejkort
  • Tilkøbsmuligheder:
    • 2-køjes kahyt med vindue: kr. 600 pr. person
    • Kahyt med dobbeltseng og vindue: kr. 1.200 pr. person
    • Luksuskahyt: fra kr. 4.745 pr. person
    • Nordic luksuskahyt: fra kr. 5.345 pr. person
    • Forudbestilling af måltider ombord, se mere her
    • Minibar i kahyt m. vindue, se mere her

Attraktive betalingsbetingelser: Betal 25% ved bestilling, dog mindst kr. 6.000. Restbetalingen forfalder 30 dage før afrejse.

 

Island Boutique

  • 2 uger

    En rolig to ugers tur, hvor du bor på de bedste hoteller der er til rådighed i hvert område, alle af speciel karakter og med personlig fremtræden. Ruten er en fuldendt cirkel, der inkludere vestfjordene. Hvis du vil, kan du også besøge den berømte ø Vestmannaeyjar, hvor et vulkansk udbrud ødelagde dele af byen i 1973. 

    Ved 16 nætter kan man selv vælge hvor du vil tilbringe den sidste nat.
    Ved 15 nætter får man en ekstra nat i Reykjavik.
    Ved 13 nætter er der en overnatning i Reykjavik, og man besøger Reykjavik og den Blue Lagoon samme dag.
Sejlads & hotel, 2 uger
  • Nætter13, 14, 15 eller 16
  • IndkvarteringstypeBoutique
  • Periode fra forår til efterår 30.03.24 - 05.10.24
rute12
  • Dag 1

    Efter landgang fra Norröna, kan du køre fra Seydisfjördur til Egilsstadir, hvor du gør korte stop ved vandfaldene langs med vejen. Efter en rundtur i Egilsstadir, kører du gennem byen Skriddalur over Breiddalsheidi bjergpasset, til byen Breiddalur, hvor børnene fra nogle af landbrugene i området sælger smukke farverige sten, som de har fundet i bjergene. Alternativt kan du køre langs med østfjordene og gøre stop ved det berømt Petras Sten Museum. Nu kører du videre ad de snoede veje, mens du nyder den smukke udsigt. Du kører gennem den lille by Djúpivogur og herfra fortsætter du til Höfn, en større by med en vigtig fiskerihavn. Du overnatter i dette område.

  • Dag 2

    Først kører du til Jökulsárlón gletscher lagune, hvor store isbjerge flyder rundt. Der er mulighed for at tage på en bådtur i lagunen. Derefter skal du tage dig tid til at besøge Skaftafell National Park og gå en tur til Svartifoss vandfaldet (1½ timers gåtur i alt) før du fortsætter langs sydkysten. Du passere Skeidarásandur, en udvasket slette af sort sand, for foden af gletscheren. Du har mulighed for at gøre stop ved det lille kapel i Núpsstadur og en smule længere fremme de interessante basaltsøjler ved Dverghamrar. Dernæst passere du byen Kirkjubæjarklaustur, og Mýrdalssandur udvaskede sletter indtil du kommer til byen Vík. Ikke så langt derfra er der mulighed for (efter d. 25. juni) at køre til Dyrhólaey fjeldet for at se søpapegøjerne. Besøg Skógar Folk Museum og Skógafoss vandfaldet før du checker ind på hotellet for natten.

  • Dag 3

    I dag har du følgende valg: Du har muligheden for at besøge øerne Vestmannaeyjar, hvor et vulkansk udbrud ødelagde dele af byen på Heimaey øen i 1973. Dette var en blomstrende by, der økonomisk var mest afhængig af fiskeriet. Men lavaen truede med at lukke havnen, og det ville have været en katastrofe. Men i stedet for at give op, besluttede befolkningen at pumpe millioner af liter koldt vand ind i lavastrømmen, dette fik lavaen til at stivne hurtigere, og byen blev belønnet. I dag er den igen en lovende fiskeriby, og idag er nogle af husene, der blev ødelagt, ved at blive udgravet og det er meget interessant. For at komme derud, kører du ud til den lille lufthavn ved Bakki, herfra tager du et lille fly for den 5 minutter korte tur til øen. På øen er der mulighed for at tage på en 2 timers udflugt, og du kan også tage på en bådtur for at besøge det smukke Natur Historiske museum. Der er mulighed for at booke flyet på forhånd, og selvfølgelig kan Smyril Line gøre dette for dig – bare sig til.

    Et andet alternativ er at udforske den smukke by Pjórsardalur. Denne dal var engang et smukt landbrugsområde, men i år 1104 blev byen ødelagt af et udbrud fra Hekla. Hvis vejret er godt kan du få nogle glimt at den mægtige vulkan. Du kan besøge de udgravede ruiner af gården Stöng, lige som rekonstruktionen tæt ved (ingen entre). Nu kører du til de charmerende vandfald ved Hjálp (tvillingevandfald) og Islands 3. højeste Háifoss og du må ikke glemme den lille charmerende dal Gjáin. Du kan køre forbi Búrfell kraftværket før du kører tilbage til sydkysten, hvor du kører til hotellet i Hveragerdi eller Selfoss.

  • Dag 4

    I dag besøger du nogle af Islands højdepunkter. Først kører du til vandfaldet Gullfoss, som mange mennesker mener, er Islands smukkeste. Det falder ind i en dyb kløft i to afsnit, det første fald er 20 m højt, og det andet er 11 m. Herfra kører du til Geysir – området med de springende, boblende og kogende kilder. Den mest berømte er den springende kilde Strokkur, som sender høje søjler af kogende vand op i luften ca. hvert 5. minut. Nu fortsætter du til byen Laugarvatn og over bjergvejen til Pingvellir National Park. Det var her det gamle parlament blev grundlagt i året 930. Området her er også meget interessant set fra et geologisk synspunkt, eftersom det er placeret direkte ovenpå den midt-atlantiske ryg, som deler Europa og Amerika. Derfor er der i dette område mange synlige sprækker i jorden. Efter en gå-tur i dette smukke område, kører du til Reykjavík for den næste overnatning.

  • Dag 5

    I dag har du en hel dag til at udforske Islands hovedstad, Reykjavík. Der er en masse ting du kan gøre, bl.a. shoppe på hovedstrøget eller i de to store varehuse, besøge nogle af de mange museer eller gallerier, gå en tur i det naturskønne område i kanten af byen, eller du kan slentre en tur ned genne midtbyen med de mange cafeterier og cafeer. Du kan også beslutte dig for en dagtur til Kulusuk på Grønland (skal bookes i god tid), eller du kan tage på hval safari, gå i bowlinghal, tage en tur på hesteryg, besøge den botaniske have eller tage en svømmetur i det geotermiske bad. (se i øvrigt visitreykjavik.is).

  • Dag 6

    I dag anbefaler vi et besøg på Reykjanes halvøen. Et af højdepunkterne på denne tur er Krísuvík, et område med en del solfataras og varme kilder dog mest kogende mudder. Herfra fortsætter du langs den sydlige side af halvøen, hvor du kører gennem de betagende lave "marker". Dit næste stop er i Grindavík et lille fiskerleje og herfra kører du til den berømte Blå Lagune. Dette er en sø fyldt med geotermisk varmt vand, der er rig på mineraler, dette resultere i en helt speciel blå farve. Et besøg i denne moderne spa, og et bad i lagunen er en meget opfriskende oplevelse. Herfra kan du køre ud til kanten af halvøen, og besøge den så kaldte "tå", herfra har du en fantastisk udsigt over oceanet. Derefter tager du tilbage til Reykjavík, og herfra fortsætter du din rejse til Hvalfjördur, en malerisk fjord, hvor du overnatter.

  • Dag 7

    I dag skal du udforske det smukke område ved Borgarfjördur. Du starter med at besøge Islands største varme kilde, Deildartunguhver, som forsyner folk med varme og varmt vand helt op til 60 km væk fra kilden. Derefter kører du til byen Reykholt , hvor det 13'ende århundredes historiker Snorri Sturluson boede. Der er mulighed for at se hans privat miniature swimmingpool i denne lille by, og hvis du er interesseret i historie, er der mulighed for at besøge Snorri Museet. Dit næste mål er Hraunfossar vandfaldene, en række små vandfald der strømmer direkte ud af lavaen, et mærkeligt og enestående syn. Tæt ved finder du Húsafeld, hvor du kan besøge deres dejlige swimmingpool, og hvis du har lyst, er der mange der tilbyder rideture på islandske heste. Herfra kører du til byen Borgarnes, og langs Snæfellsnes halvøen finder du det næste hotel.

  • Dag 8

    En lang og interessant køretur venter dig i dag,hvor du skal rundt om Snæfellsnes halvøen. Dit første stop vil være ved fuglefjeldet i Arnarstapi. En gåtur her kan stærkt anbefales, her er der mange smukke basalt-formationer, og mange ynglende fugle som rider og terner. På spidsen af halvøen er der mange dejlige steder at gøre stop, bl.a. Púfubjarg fuglefjeld (det kræver en kort gåtur væk fra hovedvejen) samt stranden ved Djúpalónssandur, hvor du via en klippefyldt sti kommer til den imponerende sorte strand. Måske får du også et blik over mod Snæfellsjokull gletcieren, som også er en gammel vulkan, som kan ses fra de mange lavasletter, der omgiver bjerget. Derefter kører du langs nordsiden af halvøen, gennem mange små fiskeribyer som Ólafsvík og Grundarfjördur, og måske Stykkishólmur (retur 10 km). Endelig kører du langs Skógaströnd, nyd endelige den smukke udsigt over Brejdafjördur fjord, til byen Búdardalur, hvorfra du fortsætter til dit hotel.

  • Dag 9

    En lang dag, hvor du kører langs sydkysten af området ved vestfjordene. Det er et omskiftelig område, men der er en smuk udsigt over stranden ved Breidafjördur og de imponerende bjerge på den anden side. Nogle gange kan du være heldig at se sæler langs med kysten. Efter at have passeret Flókalundur fortsætter du langs Bardastrand området til det lille museum ved Hnjótur, som er et besøg værd. Herfra bringer vejen dig til Látrabjarg, den vestligste spids af Island, hvor imponerende fuglefjelde skyder op af oceanet. Overnatningen er i dette område.

  • Dag 10

    I dag kører du mod nord over de høje bjergpas, og ankommer til dagens højdepunkt – vandfaldet Dynjandi. Dette er faktisk en samling af 5 vandfald i ét, som du skulle give dig tid til at udforske. Der er mulighed for at klatre hele vejen op ad en smal sti og komme helt tæt på de 5 vandfald. Tilsidst kører du via byen Pingevri til Ísafjordur, hvor du vil have nogen tid til at opleve den charmerende fisker by. Der er nogle smukke gamle huse og et interessant museum. Vi anbefaler også et besøg til den nærliggende by Bólungarvik, hvor det gamle fiskerhus er lavet om til et lille museum, som er ret interessant. Der er måske også mulighed for at tage på en lille bådtur på Ísafjardardjúp fjord. Overnatningen er i Ísafjördur.

  • Dag 11

    I dag kører du langs med Ísafjardardjúp, et af de tyndest befolkede områder på Island bortset fra højlandet. Landskabet er imponerende med dets snoede veje langs den varierede fjord. I tidligere tider var der en del landbrug i dette område, men afstandene her er store, og der er i dag ikke fladt land nok, og det gør landbrug ret besværligt. Så i dag er der ikke flere landbrug i området, og det er nærmest ubeboet. Efter at have kørt rundt langs med fjordene, kører du over Steingrimsfjardarheides høje plateau til byen Hólmavik. Det er en lille venlig fisker by, hvor du kan handle lidt og fylde bilen op. Derefter kører du mod syd langs Strandir kysten, et område med en del landbrug. Dette område er også kendt for den store mængde af drivtømmer der findes langs kysten. Til sidst kører du til Hrútafjördur området, hvor du overnatter, ellers overnattes der tæt ved Blönduós. (350–370 km)

  • Dag 12

    Først fortsætter du til Skagafjördur området, der er berømt for sit opdræt af islandske heste. Der er mulighed for at besøge Glaumbær Tørvegårds Museum. Dette hus var beboet indtil 1939, og det giver dig et godt indtryk af, hvordan folk levede på Island fra sent i det 19. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. Derefter kører du over Öxnadalsheidi til Eyjafjördur fjord, mod Akureyri, den vigtigste by på Nord Island, hvor du kan nyde shopping og sightseeing. Der er en dejlig botanisk have, som vi anbefaler, at du besøger. Overnatning i Akureyri.

  • Dag 14

    I dag kører du nord langs Tjörnes halvøen. Dit første stop er i fiskeribyen Húsavik, hvor du har mulighed for at tage på hval safari med båd, og du kan også besøge en charmerende kirke. Derefter fortsætter du mod nord langs med halvøen og kører til Ásbyrgi, en hestesko formet kløft, hvor en lille skov står i læ af de 100 m høje klippevægge. En kort gåtur kan anbefales. Et andet højdepunkt i dag er Dettifoss vandfaldet, som er Europas mægtigste – intet andet har så meget vand. Det er 44 m højt. Du kan gå ned langs den klippefyldte sti, indtil du kommer helt tæt på vandfaldet, så du rigtig kan nyde det. Herfra kører du mod øst forbi Grimsstadir og over Mödrudalsheidi højlandsplateau. På vejen får du måske et glimt af Mount Herdubreid hvis vejret er godt. Turen fortsættes gennem Jökuldalur dalen til byen Egilsstadir, den vigtigste by mod øst. Overnatningen er i Egilsstadir eller Seydisfjördur.

  • Dag 15

    Om morgenen kører du de 30 km tilbage til Seydisfjördur for at nå færgen. 


    Note: Vi forbeholder os retten til at ændre denne rutebeskrivelse.

     

Book Explorer Plus Pakken

Bestil gratis katalog

Udfyld venligst felterne for at modtage dit gratis katalog

Ja, jeg vil gerne modtage nyheder og gode tilbud fra Smyril Line direkte i min indboks.