Vanlife

Da jeg, Chloé Ferrari, valgte at udforske Island, det fantastiske land, blev jeg modtaget med åbne arme. Jeg oplevede gløden fra vulkanudbrud, dansende nordlys, kraftige storme og den utæmmede skønhed af naturen, som til tider også viste sig fra sin farlige side.

Jeg er 27 år og har tidligere arbejdet hos PwC i Paris, et af verdens største konsulentfirmaer. Men så kaldte naturen på mig, og jeg besluttede at følge dens kald. Fra 2019 har jeg arbejdet selvstændigt som kommunikationsrådgiver fra min varevogn og har skrevet to bøger om livet på landevejene i Frankrig, "Drive Your Adventure", i samarbejde med Volkswagen.

Da tiden kom til at vælge mit næste rejsemål, var jeg sikker på, at det skulle være Norden. Billeder af Island fra Instagram og diverse rejseblogs tiltrak mig magisk. I modsætning til den hektiske atmosfære i lufthavne, som jeg ikke bryder mig om, fandt jeg ud af online, at jeg kunne tage min varevogn med til Island med Smyril Lines færge, Norröna. Jeg bookede billetter i august 2021 og startede min rejse mod Island den 24. maj 2022.

Jeg havde regnet med en almindelig, kedelig færgetur, men blev positivt overrasket over, at Norröna føltes som et krydstogtskib. Der var et fitnesscenter, et bibliotek og et godt udvalg af billig vegetarisk mad. I loungen på øverste dæk, Laterna Magica, nød jeg synet af midnatssolen og den stjerneklare himmel. I stedet for at bruge Wi-Fi, valgte jeg at snakke med de andre passagerer. Vi skålede for vores rejse, uvidende om, at vi ville støde på hinanden flere gange i Island.

At ankomme til Seyðisfjörður føltes magisk. Turen med Norröna var behagelig - ingen stress med sikkerhedskontrol eller lange køer, og det bedste af alt, ingen støjende by ved ankomst. Det var en fredelig start på eventyret i en charmerende lille landsby omgivet af majestætiske bjerge.

En del af mig var nervøs for, om Island ville leve op til sit imponerende rygte, da jeg allerede havde set meget på Instagram. Men Island var meget mere end forventet. Jeg tilbragte meget tid i min lille varevogn med at udforske de mindre kendte veje. Ingen billeder kunne helt fange følelsen af vandfaldenes kraft eller fornemmelsen af vanddråber i mit ansigt. Selv den kendte Ringvej føltes eventyrlig.

Det føltes som om en urgammel kraft ville vise mig stedets magi. En aften, mens jeg kørte på F-35 for at tage på en afsides vandretur, gik min varevogn i stykker. Det var et held i uheld, fordi det gjorde, at jeg fik nyheden om et vulkanudbrud 150 km væk. Da varevognen var klar igen, kørte jeg direkte mod udbruddet. Redningstjenestens organisation imponerede mig, og de sørgede for, at alle var sikre. Kl. 23:30 sad jeg og nød synet og varmen fra vulkanen og så ny jord blive skabt.

Dette var utvivlsomt højdepunktet af min rejse, men Island har givet mig mange uforglemmelige minder. Som da jeg var på en fire dages vandretur til det ubeboede naturreservat Hornstrandir, kun tilgængeligt med båd. Den virkelige følelse af at være ude i det vilde ramte mig, da tåge og sne kom den første dag, og jeg tænkte, "Jeg vil ikke dø her". Men som alle storme, gik den over, og jeg oplevede fantastiske syn af arktiske ræve på stranden.

Min varevogn viste sit værd, især da jeg krydsede min første flod. Med lidt erfaring i terrænkørsel ankom jeg tidligt til Landmannalaugar for at krydse ved en roligere strøm. Jeg måtte gøre det alene, sendte en drone op for at filme min overfart, spændte mig fast med sikkerhedsselen og håbede på det bedste.

Der var også dage, hvor jeg slog mit telt op på vulkansk sand og blev vækket af brølende vinde, eller da en fem dages vandretur til Askja-calderaen blev afbrudt af 42 m/s vinde, som testede min udholdenhed. Den største udfordring på Island var ikke regnen – det forventer man i Nordatlanten – men den kraftige vind, som var udmattende til tider.

Jeg håber, at alle rejsende husker, at naturen i Nordatlanten virkelig er vild. Selvom man nogle steder kan ignorere advarselsskilte, er de der af en god grund. Min tid i Island har givet mig fantastiske minder om intense oplevelser, men jeg kunne godt have været foruden at se turister blive fanget af sneakerbølger på Reynisfjara Strand. En af dem kom ikke tilbage.

Jeg anbefaler alle rejsende at tage ombord på Norröna, fordi det betyder, at du kan medbringe alt dit udstyr og mad, hvilket kan spare mange penge. For tre måneder i en varevogn brugte jeg nok det samme som nogen ville gøre på en to-ugers flyrejse, da adgangen til naturen for det meste er gratis.

De store smukke landskaber har så meget at byde, at du aldrig vil nå det hele. Vælg det du allerhelst vil se, og book det på forhånd. For mig var det at tage på hvalsafari og at se lunder på Vestmannaeyjar. Jeg havde pakket teleobjektiver i håb om at få et glimt af en lunde på afstand, men de opdagede mig først.

Vandreture i Island og på Færøerne er ofte ikke så lange eller hårde, men pludselige vejrændringer kan fordoble den tid, det tager. Husk altid varmt tøj, opladede telefoner, pandelamper og tæpper – og ignorer aldrig råd fra de lokale.

Hvis du planlægger at blive i Island i mere end to uger med din varevogn eller autocamper, kan du med et Campingkort opnå store besparelser på dejlige campingpladser væk fra hovedvejen.

Overvej om du virkelig har brug for en firehjulstrækker. Benzin er dyrt, og 95% af Island og Færøerne kan nås uden en.

At udforske Færøerne på cykel er en fantastisk mulighed. Afstandene er små, og cykler er nemme at tage med på færger mellem øerne.

Fra det øjeblik jeg kom i land på Færøerne, følte jeg en uventet følelse af tilhørighed. I Tórshavn ledte min søgen efter noget hjemligt mig til Café Panamé, hvor en simpel fransk croissant blev til timers samtale med ejeren. Byen, med dens farverige tage, mindede mig om et malerisk skandinavisk dukkehus, en blanding af det kendte og det nye.

Landskaberne på Færøerne er utroligt smukke. Mens jeg rejste gennem de mange tunneller, der forbinder øerne, blev jeg betaget af de dramatiske skift i vejret. For virkelig at forstå disse øers ånd, fandt jeg ud af, at man skal udforske dem til fods. På trods af hyppig tåge er vandreturene som at gå igennem en drøm, hvor hvert skridt åbner op for en ny, skjult verden.

Mine tanker om Færøerne er fyldt med billeder af en stor himmel og tætte øer, hvor tiden ser ud til at stå stille, hvilket giver mulighed for tætte møder med naturen, som at se folk tørre fisk i den friske luft. Dette sted opfordrer dig til at slappe af, til at fordybe dig i dets rolige atmosfære. Jeg blev især betaget af de idylliske landsbyer Gjógv og Tjørnuvík, hvor livet går i et langsomt tempo. Her er afstandene korte, men oplevelserne er store; hver vej fører gennem landskaber så fantastiske, at de tvinger dig til at stoppe op og nyde udsigten.

De varige indtryk, som Island og Færøerne har efterladt på mig, bevidner naturens vilde, urørte skønhed. Disse steder er begge både vilde og storslåede og har gjort et dybt indtryk på mig og mindet mig om naturens kraft og behovet for, at vi må søge eventyret med respekt og ydmyghed for naturen.

I min deling af denne rejse er mit håb ikke kun at inspirere til lysten til at rejse, men også at vække en dybere forståelse og værdsættelse for vores verden. Jeg opfordrer kommende rejsende til at træde forsigtigt og eftertænksomt. At omfavne disse steders storhed, samtidig med at ære deres skrøbelighed. Husk, at den sande skønhed i et eventyr ikke ligger i, hvor langt vi rejser, men i respekten og ærefrygten, vi tager med os på hvert skridt på vores rejse.