Pakkerejser - krydstogt - kør selv ferie

35 års erfaring med sejlads over Nordatlanten

Den 1. november 1982 blev rederiet Smyril Line blev grundlagt af de tre officere, Óli Hammer, Jógvan í Dávastovu og Andrias Joensen fra det offentligt ejede selskab Strandfaraskip Landsins. Smyril Line købte en svensk færge, som efter en ombygning blev døbt M/S Norröna og havde plads til 1.050 passagerer og 300 biler. Norrönas første sæson var i sommeren 1983.   
 

Smyril Line blev gennem årene kendt for at være den sikre forbindelse til store oplevelser i Nordatlanten. Efterspørgslen steg støt, og efter 20 års sejlads stod det klart, at det var tiden at udskifte M/S Norröna med en moderne og større færge. I 2003 blev den nuværende færge MS Norröna indsat. Den har plads til 1482 passagerer og 800 biler og tog ud på sin jomfrurejse den 7. april.   

 

Efter 35 år er Smyril Line et kendt selskab på passager- og fragtmarkedet. Vi glædes over, at flere og flere vælger at rejse med os, og ved at det har stor betydning, at oplevelsen er så god som mulig. Vi arbejder konstant med at forbedre vores service på alle områder, så vores rejsende både har lysten til at rejse med os igen, og anbefale os til andre. 

 

I dag er P/F Smyril Line et velrenommeret rederi mellem Nordatlanten og Europa, som Danish Travel Award i 2012 placerede i Top Tre blandt passagerrederier og i  2014 modtog Smyril Line prisen "Årets Skib" af det Færøske Søfartsstyrelse og rejsen med passagerfærgen Norröna, som sejler mellem Hirtshals i Danmark, Torshavn på Færøerne og Seydisfjordur på Island, blev i foråret 2017 fremhævet af Lonely Planet (læs her) 

 

Smyril Line ejer også fragtvirksomheden Smyril Line Cargo, som har fragtskibene Eystnes, Hvítanes og Mykines.

 
Smyril Line's hovedkvarter er i Torshavn på Færøerne. Smyril Line har kontorer på Island, i Tyskland og i Danmark. Læs mere om kontorene her

 

    Der tages forbehold for fejl og rettelser