
Solformørkelse
i Island 2026
12. august 2026 kan du opleve en sjælden total solformørkelse i det vestlige Island. I få, intense minutter dæmpes dagslyset, himlen mørknes, og Islands dramatiske landskaber forvandles til et syn, de færreste mennesker nogensinde får mulighed for at opleve.
En total solformørkelse er et af naturens mest sjældne fænomener. Planlæg din rejse til Island, så du kan opleve både storslået natur og en total solformørkelse på én og samme rejse.
Forslag
til rejseplan
Med udgangspunkt i Norrönas sejlplan kunne rejseplanen se sådan ud:
- Afgang fra Danmark: 4. august 2026
- Ankomst til Island: 6. august 2026
- Total solformørkelse: 12. august 2026
- Valgfrit stop på Færøerne: 2 dage på hjemrejsen
- Ankomst tilbage til Danmark: 22. eller 29. august
Det giver dig næsten to hele uger i Island med god tid til at opleve vandfald, vulkanske områder, gletsjere og meget mere. Samtidig har du mulighed for at kombinere rejsen med et stop på Færøerne på hjemvejen.


To destinationer
i en rejse
På vej til og fra Island sejler Norröna forbi Færøerne. Det giver dig en oplagt mulighed for at opleve to unikke destinationer på én og samme rejse.
Kombinér Islands subarktiske landskaber, rige fugleliv og rå vulkanske natur med Færøernes uspolerede skønhed og dramatiske natur – og oplev en total solformørkelse undervejs.
Begynd planlægningen af din solformørkelsesrejse til Island allerede i dag.
Udforsk Island
Fra storslåede landskaber til afslappende bade – her kan du både opleve naturens rå skønhed og samtidig finde ro i Islands varme kilder.