Flere gode grunde til at rejse til Island

Der findes ikke mange steder i verden, hvor landskaberne er så storslåede og varierede, som på Island, hvor de tektoniske plader, der bærer Nordamerika og Europa, mødes, og naturen udfolder sig på mest forunderlig vis. Oplev dampende gejsere, termiske bade, boblende svovlgrave, brusende vandfald, ulmende vulkaner, månelandskaber af lava, flydende isbjerge, kælvende gletsjere og små maleriske landsbyer.

Tag på en sejltur på Jökulsarlons islagune, et arktisk landskab i særklasse - ét af Islands største vidundere. Besøg Islands månelandskaber, hvor NASA tidligere har uddannet sine astronauter. Området er præget af lavakolonner, der ses overalt. Oplev Islands utrolige vandfald, herunder Dettifoss, som er Europas vandrigeste vandfald. Se, hvordan Skógafoss skaber fantastiske regnbuer, prøv at trænge ind bag gardinet i Sejlandsfoss vandfaldet, og oplev det mest kendte af dem alle: Gullfoss.

Island er berømt for sine 170 varme kilder, som er opstået, fordi jordskorpen over dens smeltede kerne er tyndere her, end i Europa eller Nordamerika. Det betyder, at du vil nyde en masse muligheder for udendørs badning i det behagelige 38 graders varme vand. Måske du har lyst til at vandre langs kraterkanten af vulkanen Krafla eller i det nordvestlige højland, hvor du kan observere gamle landbrugstraditioner, når ulden bliver rykket af fårebesætningen om sommeren.

Søger du en særlig udfordring, er en vandring på Vatnajökull, Europas største gletsjer, en mulighed. Derudover kan vi anbefale at gå på river rafting eller at køre på snescooter. Der er også muligheder for hvalsafari eller ridning på Islands berømte heste.

Island byder også på nyt nordisk køkken, og lokalbefolkningen ved, hvordan man bruger råvarerne, som fanges i det uberørte hav eller vokser i den vulkanske jord. Frisk fisk og mørt islandsk lam er signaturretter.

Vi udbyder både færgesejlads og pakkerejser til Island. Oplevelsesrejserne, som vi tilbyder til Island, er baseret på kørsel rundt Island, mellem 1400 og 3900 kilometer. Naturoplevelserne står i kø langs ruten rundt på Island. Vores udvalg af kør-selv-programmer og rutebeskrivelser er stort, og vi er overbeviste om, at vi kan inspirere dig til at skræddersy netop den tur, som kan indfri dine drømme om en oplevelsesrig rejse til Island. Når du vælger en kør-selv-ferie, begynder din ferie det øjeblik, du har pakket bilen og kører mod Hirtshals. Når Norröna krydser Nordatlanten, følger den vikingernes oprindelige sejlrute tæt forbi Shetlandsøerne og videre til Færøerne og endelig til Island.

Bliv inspireret

Vil du modtage løbende information om gode tilbud er det nemt! Du tilmelder dig blot vores nyhedsbrev og får så en e-mail, når vi har specielt gode tilbud og nyheder. 

Bestil gratis katalog

Udfyld venligst felterne for at modtage dit gratis katalog