Island blev af dem, der opdagede det, beskrevet som værende dækket af skov fra bjerge til kyst. Derfor er det så meget desto mere forbløffende at se, hvor få træer og skovområder, der er tilbage på øen i dag. I tidens løb blev alt, som var egnet til at bygge og brænde, fældet, mens græsning tog sig af resten. Man forsøger nu at genbevokse landet. Det største skovområde findes ved Hallormsstaður i øst, mens de resterende skove hovedsageligt består af kratområder.
Højlandet er domineret af vulkanske ørkener, der i bedste fald er sparsomt dækket af mos og græs. I de store, brede dale og i kystzonen vil du støde på enge, græsarealer og kornmarker, der sænker landet ind i en frodig grøn farve. Grøntsager dyrkes for det meste i drivhuse og til dels udendørs i områder, hvor termiske kilder afgiver tilstrækkelig varme.
Det er usandsynligt, at du vil støde på vilde landpattedyr. Der findes en lille bestand af arktiske ræve samt mink, der er undsluppet fra pelsdyrfarme og har spredt sig over hele landet. Begge dele har en indvirkning på fuglelivet, især for så vidt angår jordrugende fugle, og de jages derfor. Der findes også en del rensdyr i øst, hvis forfædre blev efterladt af norske bosættere. Siden opførelsen af dæmningsprojektet på øens østlige side er de vandret mod kysten. Sidst, men ikke mindst, yngler den voksende bestand af bortløbne kaniner som, ja, kaniner!
Andre pattedyr, som man kan forvente at støde på tæt på bebyggede områder, er oftest tamdyr som f.eks. får og heste. Men pas på! Af og til vil disse findes ved siden af vejen eller midt på vejen.
Der ses ofte sæler ved kysterne, og du kan se frem til at se hvaler ude for øens kyster på en hvalsafari og få serveret frisk fisk på din tallerken. Der findes ingen krybdyr eller padder. Det vil måske glæde dig at høre, at der er meget få insekter - bortset fra myg, især på Mývatn. Nogle hvepsearter er dog for nylig begyndt at slå sig ned. På det seneste er der også kommet små myg sydpå – man kan sige, at globaliseringen er ved at finde vej ud i naturen.
Fuglelivet er overvældende. Millioner af havfugle yngler på fugleklipperne og omkring søerne. Lunder, suler, lomvier og tyknæbbede lomvier er almindelige, ligesom mange mågearter og de livlige arktiske terner, der rejser den lange distance mellem Island og deres vinterbolig i Antarktis og Sydafrika.
De indre farvande og kysterne er et paradis for mange arter af ænder, gæs og svaner. Der findes mange edderfugle i kystområdet, som opdrættes for at opnå edderdun af høj kvalitet. Havørne og jagtfalke giver en naturlig regulering af dyrebestanden, dog er deres hjælp ikke tilstrækkelig, og derfor jages vandrefalke og gæs også af jægere.
