By- og naturferie

I september tilbyder vi hotelferie i Tórshavn til spotpris. Du får fire dage til by- og naturoplevelser og 3 overnatninger på det splinternye 4* Hotel Brandan i Tórshavn. 

Tórshavn er en charmerende blanding af gammelt og nyt. Den har lige det, der skal til for at være en lille hovedstad. Hotel Brandan ligger kun få minutters gang fra centrum. Du får gratis parkering ved hotellet, og kan således nyde spadsereturen igennem plantagen ned til byen, hvor charmerende caféer og restauranter i verdensklasse byder ind til besøg i hyggelige rammer. 

Færøerne er lig med storslåede naturoplevelser. Med base i Tórshavn kan du nemt nå rundt til spændende seværdigheder i dagtimerne og nyde byen i aftentimerne. Du tager din egen bil med, og det er nemt at udforske Færøerne i dit eget tempo.

Du kan også lade dig inspirere af vores dagsprogram til turen længere nede på siden. Du får de perfekte rammer til den rigtige kombination af by- og naturferie. 

Afrejser fra Hirtshals
26.09.2020

Retur fra Torshavn
01.10.2020

På dette tilbud garanterer vi, at Smyril Line tilbagebetaler dine penge inden for én uge, hvis rejsen ikke kan gennemføres grundet COVID-19.

Tilbudsprisen pr. person , når 2 rejser sammen


Kahyt u/vindue: kr. 3.990

Kahyt m/vindue: kr. 4.290

Kahyt m/dobbeltseng & vindue: kr. 4.590

Luksuskahyt: kr. 4.990


Vi gør opmærksom på, at der er begrænset plads. Dette tilbud kan kun bookes med kahyt uden vindue online, ønsker du andre kahytsmuligheder kontakt os på booking@smyrilline.dk eller + 45 96558500


Book rejsen her:

Afrejse 26. september
 

  • Inklusiv i prisen
    • Færgesejlads Hirtshals – Torshavn – Hirtshals
    • Kahyt uden vindue
    • Egen bil <1,9m H & 5m L eller 1 motorcykel
    • 3 overnatninger i dobbeltværelse på Hotel Brandan
    • Morgenmad på hotellet
  • Tilkøbsmuligheder
    • Spar penge ved forudbestilling af måltiderne ombord. Se priser etc her.
Ring til os på +45 9655 8500 eller send en email til booking@smyrilline.dk

Smyril Line tilbyder attraktive betalingsbetingelser: 25% af rejsens pris betales ved bestilling. De resterende 75% af rejsens pris betales 32 dage før afrejse. Gør gavn af vores attraktive betalingsbetingelser og book den ønskede kahytstype og afrejsedato i god tid.

 

Mere info & inspiration

  • Hotel Brandan

    Hotel Brandan

    Hotel Branden er et miljøvenligt 4-stjernet hotel. Hotellet ligger i hjertet af Gundadalur, kun få minutters gang fra Tórshavns rådhusplads, byens største shoppingcenter samt det nationale fodbold- og sportscenter. 

    Kontakt
    Oknarvegur 2, 100 Tórshavn
    +298 309290
    hotelbrandan.com

    Læs mere
  • Tórshavn

    Tórshavn

    Med kun omkring 20.000 indbyggere er Tórshavn ikke kun en af verdens mindste hovedstæder, men også en af de mest charmerende med en spændende blanding af gammelt og nyt. Indtag byen til fods, og se gamle, fredede bygninger og arkitekttegnede huse side og side. Vi anbefaler især en spadseretur på halvøen Tinganes, hvor regeringen holder til, og Reyn, som er den gamle og idylliske bydel. Færøernes Kunstmuseum og Nordens Hus er også et besøg værd. Desuden byder Tórshavn på spændende shopping muligheder. Lokale designere handles i bl.a. Østrøm og hos Guðrun & Guðrun. Det nordiske køkken kan indtages i flere af de spændende og indbydende restauranter i den lille hovedstad.

    Tip: Summartónar – koncerter i hele landet, hvoraf flere er gratis!

  • Nólsoy

    Nólsoy

    Nólsoy er øen for dig, der ønsker at opleve både natur og landsbyhygge på én gang. Der er god mulighed for en gåtur i naturen, f.eks. ad den gamle vardesti over fjeldet Eggjarklettur ud til fyrtårnet Borðan. Turen tager i alt fire timer. Der er flere caféer i Nólsoys eneste bygd, som bærer det samme navn som øen.

  • Kirkjubøur

    Kirkjubøur

    Den historiske bygd Kirkjubøur ligger 10 minutters kørsel fra Tórshavn. Kirkjubøur var bispesæde og således Færøernes åndelige og kulturelle midtpunkt. Olavkirken (1200-tallet), Magnuskatedralen (1300-tallet) og Kongsgården, hvor Paturssonfamilien nu bor på 17. generation, er alle monumenter, der vidner om en lang historie. Hvorfor ikke tage gåturen fra Tórshavn til Kirkjubøur ad den gamle sti? Turen er 7 km lang og forholdsvist let at passere, og udsigten er fantastisk. 

  • Vestmannabjergene

    Vestmannabjergene

    Vestmannabjergene er en af de største turistattraktioner på Færøerne. Kom helt tæt på fuglelivet og de majestætiske omgivelser i form af grotter og stejle klipper. Vi anbefaler en bådtur til Vestmannabjergene, hvor du får mulighed for at komme tæt på fugleliv, majestætiske grotter og imponerende klipper. Book din bådtur på excursions.fo.

  • Saksun & Tjørnuvík

    Saksun & Tjørnuvík

    Det maleriske Saksun er et populært udflugtsmål, som ligger i den nordvestlige del af Streymoy. Ved lavvande kan man gå den cirka 3 km lange tur ud til Atlanterhavet. Kongsbondegården Dúvugarðar fra 1600-tallet er i dag et museum og café i sommermånederne. Lidt nordligere på Streymoy ligger Tjørnuvík i bunden af en bugt med udsigt til de kendte stensøjler ”Kæmpen” og ”Kællingen”.

    På vej til eller fra Tjørnuvík anbefaler vi et fotostop ved det imponerende vandfald Fossá.

  • Gjógv

    Gjógv

    Det billedskønne Gjógv ligger på Eysturoys nordøstkyst. Bygden er kendt for sin landingsplads i øens naturlige slugt. Landingspladsen var bygdens livsnerve, indtil vejen kom i 1960. Gjógv er det færøske ord for slugt.

    Den gamle købmandsbutik fra 1883 er åben som både butik og café om sommeren. Derudover har hotellet Gjáargarður en restaurant. Der er gode vandremuligheder i området. Tæt ved Gjógv ligger også Færøernes højeste bjerg, Slættaratindur. Efter vandreturen op til toppen af det 880m høje bjerg, kan du hvile fødderne og nyde den storslåede udsigt. 

  • Mykines

    Mykines

    Mykines er øhavets vestligste ø. Vandreturen fra bygden Mykines til holmen med fyrtårnet er en helt
    særlig oplevelse. Nyd en fantastisk udsigt over havet mod vest og andre øer mod øst, mens du går over øen. Stedet bliver også kaldt “fuglens paradis” på grund af det storslåede og rige fugleliv –
    herunder hundreder af søde lunder, som bygger huler her i sommermånederne.

    For at bestille færge til Mykines og/ eller at betale for adgang til vandreturen gennem lundekolonien ud til Mykineshólmur, kan du besøge mykines.fo

  • Trælanípan & Gásadalur

    Trælanípan & Gásadalur

    Trælanípa er et af de mest fotograferede steder på Færøerne. Fra kanten af dette forbjerg er der 142m lodret ned til havet, og samtidigt ser du søen Sørvágsvatn – den største indsø på Færøerne. Herfra kan du også se den sydligste del af Streymoy, Hestur, Koltur, Sandoy, Skúvoy og Suðuroy. På den anden side kan du se fuglebjergene Sørvágsbjørg, Mykines og Mykineshólmur. Vi anbefaler at tage på en guidet vandretur til Trælanípa, som kan bookes på excursions.fo.

    I bygden Gásadalur ligger Færøernes mest kendte vandfald, Múlafossur, der falder ned i Atlanterhavet. Blandt de karakteristiske huse med græstag ligger Gásadalsgarður, som er et guesthouse med tilhørende café. Her kan du nyde landsbyidyllen og hjemmelavede færøske specialiteter.

  • Klaksvík

    Klaksvík

    Klaksvík er Færøernes næststørste by. Den ligger i en dal i bunden af bugten mod nord, der danner havnen. Byen er omkranset af høje fjelde – deriblandt fjeldet Klakkur, som har lagt navn til byen. Vi anbefaler en vandretur til Klakkur, hvor du i godt vejr kan opleve en storslået udsigt. Klaksvík byder på kultur, shopping i hyggelige, små butikker, samt charmerende caféer. 

  • Sandur

    Sandur

    Sandur, som er en af de ældste bygder på Færøerne, er hovedbygden på Sandoy. Sandur er kendt for den store sandstrand og klitterne, samt den naturskønne bugt Søltuvík på vestsiden af Sandoy. Desuden er der to museer og en hyggelig café i Sandur. Der er færgeforbindelse fra Gamlarætt på Streymoy til Skopun. Besøg turistinformationen ved færgelejet i Skopun for flere tips til udflugtsmål på Sandoy

Find forskellige begivenheder på Færøerne på hjemmesiden What's On

Kør-selv program

I det følgende har vi listet fire forskellige naturoplevelser op, som du frit kan benytte, lade dig inspirere af eller sætte sammen, som du selv ønsker. Vær opmærksom på, at åbningstider kan variere efter ugedagene. 

Oplevelse 1

Bygde-besøg på Streymoy og Eysturoy

Dagens program byder på bygde-besøg, der vil give dig indtryk af, hvordan færinger, på trods af den store centralisering i Tórshavn, fortsat bor og trives i de små, charmerende bygder, der må siges være sande naturperler i øsamfundet.

Vi anbefaler at køre til de nordlige bygder på Streymoy og Eysturoy. Turen starter med et stop i Saksun, som ligger ca. 45 minutters kørsel fra Tórshavn. Saksun ligger for enden af det, der engang var en smal fjord på Streymoys nordvestkyst, med høje fjelde på begge sider. Hold til højre, der hvor vejen deler sig umiddelbart før Saksun, for at komme op til p-pladsen ved kirken. Området ved Saksun er meget naturskønt. Her kan
man gå en dejlig, lille tur ned til kirken eller besøge Dúvugarðar, som er en fredet kongsbondegård fra 1600-tallet, som i dag er omdannet til et museum.

Det er også muligt at holde til venstre, der hvor vejen deler sig. Her skal man dog betale, hvis man ønsker at spadsere langs strandbredden. Vær opmærksom på tidevandet, hvis du vælger denne tur.

Fortsæt nordover fra Saksun til Tjørnuvík, ca. 35 minutters køretur. Tjørnuvík, der er omgivet af høje fjelde, ligger på Streymoys nordøst side med udsigt til Risin og Kellingin, som er to stensøjler udfor Eysturoy. Udsigten er fantastisk flot og stemningen i Tjørnuvík er hyggelig. Udover en café, findes der også en charmerende udendørs café i bygden. Her serverer Hans Esbern kaffe og nybagte vafler. På opfordring synger Hans Esbern gerne en gammel vise eller salme. Før du kommer tilbage til hovedvejen, anbefaler vi at gøre et stop ved Fossá, som er et imponerende etage-vandfald.

Siden kører du tilbage af samme vej og fortsætter tilbage til Sundabrúgvin, som er broen, der krydser Atlanterhavet og fører dig over til Eysturoy. Turen fra Tjørnuvík til Gjógv tager 45 minutter. Gjógv ligger omkranset af høje fjelde på Eysturoys nordøst kyst. Navnet Gjógv er den færøsk betegnelse for den naturlige kløft, som fungerer som en lille naturhavn. Vi anbefaler en hyggelig spadseretur i bygden. I Gjógv er det et lille hotel, Gjáargarður Guesthouse, der også har en restaurant. Her anbefaler vi at lave en bordbestilling forud.

Når du er færdig med at besøge Gjógv, anbefaler vi at tage den snoede bjergvej ned til bygden Funningur. Turen tager kun 15 minutter. Herfra har du en skøn udsigt – også over selve bjergvejen. Du kan gøre et kort stop i Funningur, eller vælge at fortsætte til Elduvík, som er en malerisk og charmerende lille bygd og turens sidste stop. Det tager yderligere 30 minutter at køre fra Funningur til Elduvík. Herfra kører I tilbage til Tórshavn. Turen vil tage ca. 1 time. 

Oplevelse 2 

Nordøerne
Høje fjelde og dramatisk natur

Du kører fra Tórshavn til Klaksvík. Turen tager ca. en time og 10 minutter. Klaksvík er Færøernes næststørste by. Den ligger i en dal i bunden af bugten mod nord, der danner havnen. Byen er omkranset af høje fjelde – deriblandt fjeldet Klakkur, som har lagt navn til byen. Vi anbefaler en vandretur til Klakkur, hvor du i godt vejr kan opleve en storslået udsigt. Kør op ad bjergskråningen, til vejen ophører. Herfra tager den moderate gåtur ca. 40 min. hver vej. Klaksvík byder på kultur, shopping i hyggelige, små butikker samt charmerende caféer.

Har du lyst til at udforske Nordøerne lidt mere, anbefaler vi, at du besøger øen Kunoy og bygden af samme navn. Køreturen tager 15 minutter. I Kunoy er der er en lille plantage, omkranset af høje fjelde, hvor du kan gå en lille tur og udforske de forskellige træarter. Videre derfra kan du fortsætte til Viðareiði på Viðoy, som er Færøernes nordligste bygd og regnes blandt en af de smukkeste bygder. Fra Viðareiði kan man se alle de seks øer, der betegnes for Nordøerne. Turen fra Kunoy til Viðareiði tager 30 minutter hver vej.

Fra Klaksvík kan du tage bilfærgen til Syðradalur på Kalsoy. Kalsoys vestkyst er stejl og utilgængelig. Bygderne findes på den lavere og mere beskyttede østkyst. Kalsoy bliver populært kaldt for blokfløjten pga. øens mange tunneller. I Mikladalur finder du den berømte statue af sælkvinden. Se venligst ssl.fo for sejlplan for bilfærgen Sam. 

Oplevelse 3

Gásadalur og Trælanípan
Oplev Gásadal og Trælanípan og Vestmannabjergene

Det tager ca. 1 time at køre til Gásadal på øen Vágar. Ved Gásadal ligger det berømte vandfald, Múlafossur, der falder lige ned i Atlanterhavet. Vi anbefaler en lille gåtur i det afmærkede område i nærheden af vandfaldet. Der er en café i bygden, Gásadalsgarður, hvor du kan få noget let at spise samt kaffe og kage.

Trælanípan er området ved Færøernes største indsø Sørvágsvatn. Her ligger et andet kendt vandfald, der også falder ned i havet, Bøsdalafossur. Du kan parkere bilen i udkanten af bygden Miðvágur. Herfra kan man gå turen ud til Trælanípan, hvorfra man har en fantastisk udsigt over de sydlige øer og over indsøen, som svæver over havet på smukkeste vis. Turen er let og tager ca. 30 minutter hver vej. Vi gør opmærksom på, at der opkræves et gebyr for at gå turen ud til Trælanípan. Se mere her: tralanipan.fo

Fiskastykkið er en hyggelig café i bygden Sandavágur. Her kan du få noget let at spise samt kaffe og kage. På tilbagevejen anbefaler vi et stop i Kvívík, som er den af de ældste bosættelser på Færøerne. Det er spændende at se på de restaurerede udgravninger, som stammer fra vikingetiden.

Turen fra Sandavágur til Kvívík tager kun godt 10 minutter. 

Dagens højdepunkt kommer til sidst
– sejltur til Vestmannabjergene

Turen bliver med rette kaldt for en af Færøernes største naturoplevelser, hvor du kan opleve Færøerne fra sin mest dramatiske side og se frem til at se fuglene helt tæt på. Turen tilbydes forskellige tre gange om dagen. Bestil dit foretrukne tidspunkt her: puffin.fo/da. Vi anbefaler rettidig bestilling for at sikre dig den ønskede plads. Prisen er kr. 165 pr. person. Vi anbefaler varmt tøj til sejlturen. Fra Vestmanna kan du tage øvejen tilbage til Tórshavn. Køreturen til Tórshavn tager ca. 30 min. Hvis vejret tillader det, anbefaler vi at stoppe ved Norðadal, hvor der er en flot udsigt til Koltur. 

Oplevelse 4 

På opdagelse i Tórshavn
Kultur og shopping

Færøernes Nationalgalleri
Vi anbefaler at besøge Færøernes Nationalgalleri, som er hjemsted for flere værker af Færøernes mest prestigefyldte kunstnere og billedhuggere. Foruden udstillinger fra galleriets permanente samling, finder du også midlertidige udstillinger med både færøske og internationale kunstnere. Museet ligger i gåafstand fra hotellet. 

Nordens hus
Nordens Hus er Tórshavns og Færøernes kulturcenter. Bygningen i sig selv er en oplevelse. Nordens Hus huser årligt talrige koncerter, udstillinger samt kunst- og kulturtilbud fra de øvrige nordiske lande. Vi anbefaler at nyde en frokost eller kaffe og kage i husets café, Systrar, der serverer velsmagende, sund og hjemmelavet mad.

Gå en tur i den gamle bydel á Reyni og ved Tinganes, hvor landsstyret holder til. Herfra kan du fortsætte til Skansin, som er en historisk fæstning beliggende på en høj ved Tórshavn. Den blev bygget omkring 1580 for at beskytte byen mod angreb. Fæstningen har haft sin nuværende form siden 1790. Vælger du at lade bilen stå ved hotellet, kan du gå turen ned til byen igennem den hyggelige plantage. 

Shopping
Er du til shopping, anbefaler vi at besøge de små butikker i byens centrum - Guðrun & Guðrun, Ullvøruhúsið og Einstakt. Østrøm, der ligger ved havnen i Tórshavn, huser flere designer brands under samme tag. Ved siden af Østrøm, finder du Steinprent, som er Færøernes grafiske værksted. Her udstilles de nye værker efterhånden, som de kommer til verden. 

Caféer i Tórshavn
Ved havnen i Tórshavn finder du de to velbesøgte caféer, Umami og Kaffihúsið. I byens centrum ligger byens måske hyggeligste café, Paname Café, der ligger i samme bygning som H.N.J. boghandel, som af de lokale øboer normalt omtales som den gamle boghandel. Se mere her: visittorshavn.fo/cafes 

Restauranter i Tórshavn
Tórshavn har oplevet en stor fremgang indenfor gastronomi i de senere år, og kan i dag bryste sig af en gastronomi i verdensklasse. Prøv sushi lavet på lokale råvarer, fermenteret lam eller færøsk tapas. Vi anbefaler rettidig bordbestilling. Se mere her: visittorshavn.fo/restaurants

Heimablídni
Heimablídni betyder direkte oversat ”hjemme gæstfrihed”. Den bedste måde at opleve enhver kultur på er, når man integrerer med de lokale. Og hvilken bedre måde at gøre dette på end over et lækkert, traditionelt måltid? Se mere her: visittorshavn.fo/home-dining 

 

Tryk på billedet for at downloade pdf:

Bestil gratis katalog

Udfyld venligst felterne for at modtage dit gratis katalog