Sejl i vikingernes oprindelige sejlrute

North Atlantic Cruise perioden

Afgang hver lørdag i perioden:

26.03 – 28.05.2022
03.09 – 22.10.2022

Krydstogtet

På denne smukke sejltur lægger vi til i Tórshavn på Færøerne og i Seyðisfjörður i Østisland. Du rejser lørdag til lørdag og bor ombord på MS Norröna under hele rejsen. Du får helpension samt et komplet udflugts- og underholdningsprogram med i prisen.

Ombord er der tid til underholdning, som bl. a. omfatter live-musik hver aften. Du har to valgmuligheder til din krydstogts rejsepakke: Premium og Deluxe.

2 destinationer – 3 havneophold

På rejsen hen over Nordatlanten gør MS Norröna ophold i Tórshavn på 6,5 timer om mandagen. Fra tirsdag morgen til onsdag aften lægger skibet til kaj i Seyðisfjörður i 35 timer. 

På tilbagevejen til Danmark gør MS Norröna et ophold i Tórshavn på 6 timer. Du får to udflugter på Færøerne (man. og tors.) og to udflugter på Island (tirs. og ons.).

Se programmet længere nede på siden.

Vores rejsekonsulenter har alle besøgt både Island og Færøerne og været på North Atlantic Cruise. Vi glæder os til at hjælpe jer med jeres bestilling på tlf. 9655 8500 eller via email på booking@smyrilline.dk.
 

Premium Cruise inkl. helpension

Når du vælger Premium-rejsepakken behøver du ikke tænke på andet end at nyde krydstogtet.

fra kr. 6.895 pr. person

Pr. person, når 2 rejser sammen. Prisen inkluderer: 2-køjes kahyt uden vindue, velkomst coctail, morgenmad  i Skansagarður Buffet hver morgen, 4 x frokost i Nóatún Cafeteria, aftensmad i Skansagarður Buffet hver aften, kaffe/te og hjemmelavet kage, 1 punch i Laterna Magica, certifikat og souvenir og 4 udflugter.​

BESTIL REJSEN
 

Deluxe Cruise inkl. helpension

Med Deluxe-rejsepakken får du det lille ekstra, som gør krydstogtet endnu bedre. 

fra kr. 8.595 pr. person

Pr. person, når 2 rejser sammen. Prisen inkluderer: 2-køjes kahyt uden vindue, velkomst coctail, morgenmad i Skansagarður Buffet hver morgen, 4 x frokost i Nóatún Cafeteria, 5 x aftensmad inkl. drikkevarer (øl, vin, sodavand) i Skansagarður Buffet, kaffe/te og hjemmelavet kage, 1 x punch i Laterna Magica, 2 x 3-retters menu i Munkastova, certifikat og souvenir, 4 udflugter og 1 frugtkurv, chokolade og mousserende vin i kahytten.

BESTIL REJSEN

Smyril Line tilbyder attraktive betalingsbetingelser: 25% af rejsens pris betales ved bestilling. De resterende 75% af rejsens pris betales 32 dage før afrejse. Gør gavn af vores attraktive betalingsbetingelser og book den ønskede kahytstype og afrejsedato i god tid.

 

Programmet

Lørdag

Velkomstdrink
Premium: Aftensmad i Skansagarður Buffet
Deluxe: Aftensmad inkl. drikkevarer i Skansagarður Buffet
Deluxe: Frugtkurv, chokolade og mousserende vin i kahytten

Søndag

Morgenmad i Skansagarður Buffet
Information om Færøerne
Frokost i Nótatún Cafeteria
Premium: Aftensmad i Skansagarður Buffet 
Deluxe: 3-retters menu i restaurant Munkastova

Mandag

Morgenmad i Skansagarður Buffet
Udflugt på Færøerne
Frokost i Nóatún Cafeteria
Kaffe/te og hjemmelavet kage
Information om Island
Premium: Aftensmad i Skansagarður Buffet
Deluxe: Aftensmad inkl. drikkevarer i Skansagarður Buffet

Tirsdag

Morgenmad i Skansagarður Buffet
Udflugt på Island
Premium: Aftensmad i Skansagarður Buffet
Deluxe: Aftensmad inkl. drikkevarer i Skansagarður Buffet

Onsdag

Morgenmad i Skansagarður Buffet
Udflugt på Island
Premium: Aftensmad i Skansagarður Buffet
Deluxe: 3-retters menu i restaurant Munkastova
Viking-punch i Laterna Magica

Torsdag

Morgenmad i Skansagarður Buffet
Information om Færøerne
Frokost i Nóatún Cafeteria
Udflugt på Færøerne
Premium: Aftensmad i Skansagarður Buffet
Deluxe: Aftensmad inkl. drikkevarer i Skansagarður Buffet

Fredag

Morgenmad i Skansagarður Buffet
Frokost i Nóatún Cafeteria
North Atlantic Cruise buffet

Lørdag

Morgenmad i Skansagarður Buffet

Børn 3-15 år får et måltidsarmbånd, som inkluderer 1 sodavand, 1 vand eller 1 juice til frokost og aftensmad.

Historiske Kirkjubøur

Kirkjubøur er Færøernes historiske hjerte. Bygden på Streymoys sydvestkyst byder på en enestående udsigt over øerne Hestur og Koltur. Gennem middelalderen var Kirkjubøur Færøernes bispesæde og dermed landets åndelige og kulturelle centrum. På denne unikke tur kører vi igennem Tórshavn, antageligt en av verdens mindste hovedstader og siden videre til Kirkjubøur, forbi bygden Velbastaður, der ligger helt yderst på en bjergskråning. Vi besøger den gådefulde Magnuskatedral, der blev opført omkring år 1300 af biskop Erlendur, og derefter Olavskirken samt den forhenværende kongsgård Roykstovan, der siges at være verdens ældste beboede træhus. Som prikken over i’et, byder det lokale bondepar på en tår kaffe og kage i den stemningsfyldte Roykstovan.


Historiske Kirkjubøur

Mývatn og Dettifoss

På denne heldagsudflugt kører vi fra Seyðisfjörður op over det smukke 620 m høje bjergpas, Fjarðarheiði, og videre ned til byen Egilsstaðir. Turen fortsætter gennem den betagende dal, Jökuldalurin, hvorefter vi gør et kort fotostop ved det mørke ørkenlandskab, Dimmufjallgarður. På køreturen passerer vi Hrossaborg, hvor flere filmscener til store Hollywood-produktioner er blevet filmet. Vi gør stop ved Námafjell, hvor vi skal se brølende pseudokrater og dampende sulfater. Vi skal se boblende mudderpøle og ud og trampe på geotermisk mudder. Vi standser ved Jarðböðin Naturbað, hvor vi skal nyde en let frokost. Et must på denne tur, er at bade i det varme vand fra geotermiske kilder (afregnes individuelt på stedet). Efterfølgende besøger vi Dimmuborgir, som er et interessant lavalandskab. På turen hjemover kører vi til Dettifoss, som er et vandfald i det nordlige Island. Vandfaldet er 44 m højt og 100 meter bredt og har en gennemsnitlig vandføring på 193 kubikmeter pr. sekund, hvilket gør Dettifoss til Europas vandrigeste vandfald. Dette er uden tvivl turens højdepunkt.


Mývatn og Dettifoss

Søen Lögurinn

Vi kører til Egilsstaðir og videre langs den sydøstlige bred af Lögurinn søen, hvor vi passerer den smukke Hallormsstaðarskógur, som er Islands største skov. Vores næste stop er Skriðuklaustur – Kulturcenter Øst Island – en næsten tusind år gammel herregård, som først blev omdannet til et kloster, og senere til kultur instituttet Gunnarstofnun, dedikeret til Gunnar Gunnarsson, en af Islands mest berømte forfattere fra det 20. århundrede. Under vores ophold serveres en frokostbuffet i den charmerende herregårdscafé Klausturkaffi.

Lige ved siden af kulturinstituttet ligger Snæfellsstofa, Et besøgscenter der bygget til Vatnajökull National Park, som er Europas største. Afslutningsvis vil vi på vej tilbage have en times stop til at udforske Egilsstaðir, inden vi returnere til Seyðisfjörður.


Søen Lögurinn

Nes og Toftir

Vi kører fra Tórshavn til landsbyen Nes på Eysturoy via den nye undersøiske tunnel, der forbinder Steymoy og Eysturoy. I Nes får vi mulighed for at lære om den moderne fårefarm blandt fårene i Torkilsheyggsgarður. Vi runder besøget af med at smage på hjemmelavet rabarbersaft samt de unikke færøske delikatesser ”skerpikjøt” og ”ræst kjøt”.

Efter besøget i Torkilsheyggsgarður er vores næste stop uldforretningen Navia. Navia er en af de førende virksomheder inden for garn- og strikindustrien på Færøerne. Brandet er også velkendt på det udenlandske marked, da de eksporter til en lang række lande. Hos Navia kan vi se og købe de færdige produkter, der kommer fra Torkilsheyggsgarður. Derefter vil vi køre til Norðagøta, hvor vi vil se statuen af Tróndur í Gøtu. Tróndur í Gøtu er en central figur i den færøske saga. Han var en vikingehøvding, og en af de mægtigste mænd på Færøerne.

På turen tilbage til Tórshavn vil vi køre på den gamle hovedvej over fjeldene. Der vil undervejs være stop, så vi kan tage billeder.


Nes og Toftir

Fredag aften buffet

Fredag aften, når North Atlantic Cruise nærmer sig sin slutning, er der North Atlantic Cruise buffet med originale retter fra vikingetiden (år 800-1150). Vikingerne var ikke kun vilde krigere. De bragte også nye råvarer, tilberednings- og opbevaringsmetoder med sig. Efter at have søgt længe efter originale opskrifter og råvarer som fisk, kød, fjerkræ og krydderier fra vikingetiden, er det lykkedes os at sætte en spændende buffet sammen med et overflod af de originale retter fra vikingetiden.

Chefkokken
MS Norröna

Fredag aften buffet

Ølsmagning & Happy Hour

Hver fredag og søndag kan du deltage i vores ølsmagning i Undirhúsið og nyde fire forskellige færøske øl. Dertil serverer vi oste- og pølsespecialiteter. Tilmelding skal ske i receptionen. Pris pr. person: kr. 100

Hver aften er der 2 timers Happy Hour i Undirhúsið. Køb 2 øl eller 2 cocktails til prisen af 1. Tider for Happy Hour annonceres ombord. 

Ølsmagning & Happy Hour

Parkering

Der er kun få parkeringspladser ved Nordsøterminalen, hvor Norröna lægger til. Vil du holde her, skal du bruge en parkeringstilladelse, som du kan få omkostningsfrit i terminalen. Vi henviser til de offentlige parkeringspladser i området og i byen. Det er også muligt at leje parkering på Hotel Montra Skagas parkeringsplads, som ligger ca. 2 km fra Nordsøterminalen. Det koster kr. 250 for en uge. Det er ikke muligt at forudbestille en parkeringsplads. Hotellets kontaktinformationer er:

Montra Skaga Hotel
Willemoesvej 1
9850 Hirtshals 
Tlf.:  +45 98 94 55 00
E-mail: skaga@skagahotel.dk

 

Parkering

Kolde drikkevarer & lækre snacks

Forkæl jer selv med en mini bar i kahytten. Har I bestilt en kahyt med vindue, har I mulighed for at forudbestille en mini bar. I vælger selv om mini baren skal være inkl. eller eksl. alkoholiske produkter.

Læs mere
Kolde drikkevarer & lækre snacks

Bestil gratis katalog

Udfyld venligst felterne for at modtage dit gratis katalog