REJSEBERETNING
Når soloeventyret bliver et liv i frihed
Nomadisk sjæl
Jeg hedder Nata og er oprindeligt fra Schweiz. I over tyve år har jeg levet nomadisk – de seneste fem år konstant på farten på min motorcykel. For mig er bevægelse ikke en pause fra hverdagen, men selve livsformen.
Jeg vælger naturen hver dag og søger væk fra byer, støj og faste rammer. At arbejde undervejs giver mig friheden til selv at bestemme både tid og sted.
Denne rejse mod nord udspringer af det samme behov for frihed og fordybelse. En rejse, hvor havet er vejen mellem Danmark, Færøerne og Island.
Rejseberetning
Nata On The Road
Rejsemål
Island og Færøerne
Køretøj
Motorcykel
Årstid
Forår
Hvorfor Island
og Færøerne?
Island står stadig som en uafsluttet rejse i mit sind. Mit første forsøg sluttede, før det overhovedet begyndte – med et styrt i terrænet og en uventet tur i helikopter. Jeg gennemførte aldrig ruten, og siden har tanken fulgt mig: Jeg må tilbage, på min egen motorcykel, og køre hele Ringvejen rundt Island.
Med Færøerne er det anderledes. Jeg ankommer uden en plan og uden forventninger. Jeg kommer for at se, hvad der møder mig.
Begge steder tilbyder præcis det, jeg søger, når jeg rejser: storslåede og afsides landskaber, ren luft, stille veje og fornemmelsen af at være langt fra civilisationen.
Overfarten med Norröna
Siden jeg gav mig selv løftet om at vende tilbage på min egen motorcykel, har det stået klart, at der kun var én måde at gøre drømmen til virkelighed på: at tage motorcyklen med på færgen. Det var min første gang på en færge som Norröna. Jeg havde stor erfaring med færger, primært fra Middelhavet, men det her var virkelig noget helt andet.
Ombordstigningen var hurtig, gnidningsfri og enkel – næsten for god til at være sand. Under rejsen boede jeg i tre forskellige kahytstyper, og hvor jeg forventede noget ret basalt, blev jeg i stedet mødt af komfort og luksus.
Stemningen ombord overraskede mig også: mange rolige opholdsområder, fremragende mad – og jeg kunne stadig næsten ikke tro det – en sauna, et spabad, et fitnessrum og endda en biograf.
Det var ikke længere bare en færge. Det føltes som et krydstogt. Havet og min tid ombord på Norröna var ved at blive mere end blot forbindelsen mellem kapitlerne på min rejse – det var en oplevelse i sig selv.
Færøerne
Og her var jeg – klar til at begynde det første kapitel af denne rejse. Vi ankom til Færøerne. Det var maj, og jeg ankom til et uventet forårssolskin.
Her kørte jeg uden en fast plan og fulgte de veje, der trak i mig: Jeg udfordrede mig selv på grusvejen til Sornfelli, forelskede mig i dalen før Saksun, blev betaget af udsigten til Skarðsáfossur og den fredfyldte stemning på Sandoy.
Landskaberne var rå og fredelige, men det, jeg virkelig faldt for, var … fårelammene! Alle de søde lam langs vejene fik mig til at stoppe mere end én gang.
Færøerne føltes rå, rolige og fulde af overraskelser.
Island:
En historie, der stod åben
Da rampen gik ned i Seyðisfjörður, betød det for mig, at jeg lukkede en cirkel, jeg havde efterladt uafsluttet – men samtidig åbnede jeg en ny.
Jeg mærkede to følelser på samme tid: den stille glæde ved at nå et mål og opfylde en drøm, en form for ydmyg stolthed. Samtidig spændingen og forventningen til et nyt eventyr, der stod for døren – den vanedannende følelse af at træde ind i det ukendte, ledsaget af en lille snert af nervøsitet.
Vejen steg med det samme. Sne lå langs fjeldpasset, og det føltes som den egentlige begyndelse. De vidtstrakte landskaber, den kolde luft og de første lange horisonter i Østfjordene mindede mig øjeblikkeligt om, hvorfor jeg vendte tilbage.
Jeg valgte foråret af to grunde: for at undgå menneskemængderne og fordi fotografi er en central del af mig. Og for mig findes der intet smukkere end bjerge om foråret – stadig med sne på toppene, mens de første lupiner blomstrede under den tidlige sol.
Fotografi
og visuelle fortællinger
For mig handler rejser om billeder. Jeg kan ikke forestille mig en tur uden et kamera i hånden. Og Island er et land skabt til fotografi: brede dale, stærke kontraster, hurtigt skiftende lys og landskaber, der føltes som noget fra en anden planet.
Det er også en del af forklaringen på, hvorfor jeg rejste alene. Jeg tog mig tid til at stoppe overalt, kørte den samme vej to gange, vendte tilbage til steder, fløj med min drone og fotograferede i stilhed.
Dagene omkring Mývatn, Snæfellsjökull og Austfirðir gav mig nogle af mine yndlingsbilleder fra hele rejsen, men det sted, hvor jeg brugte mest tid på at fotografere, var nok klipperne med lundefuglene
Lunder og følelser
At nå frem til Bakkagerði efter en times kørsel på grusvej fyldte mig med stolthed. Det var en personlig udfordring – at komme så tæt på et sted, jeg havde drømt om i årevis.
Men jeg fandt ikke det, jeg havde forventet. Vejen var under ombygning, og få minutter før ankomsten måtte jeg vende om. De løse, dybe sten var simpelthen for svære at håndtere på motorcyklen. Frustrationen var stor – min mangeårige drøm om at se lunder med egne øjne for første gang føltes knust.
Først langt senere, på den modsatte side af øen i Vestfjordene, så jeg endelig min allerførste lunde. Det blev belønningen efter en krævende offroad-tur, hvor både jeg og motorcyklen blev sat på prøve.
Jeg var helt alene. Der var ingen andre. Og pludselig så jeg den: én enkelt lunde. Bare én – næsten som om den havde ventet på mig.
Det er et øjeblik, jeg vil bære med mig for altid.
Tryghed i terrænkørsel
Min tidligere rejse gennem Afrika gav mig det første boost af selvtillid, men det var Island, der for alvor bekræftede det.
Jeg kørte på en ombygget Royal Enfield Himalayan, som jeg kaldte “min lille traktor” for første gang efter al den tid, jeg havde brugt på den i værkstedet. Tyve kilo lettere, nyt udstødningssystem og ny affjedring – klar til at blive testet på alle Islands terræner.
En dag, da jeg forlod asfalten, forventede jeg den velkendte knude i maven, når jeg ramte det vulkanske underlag ved Hverfjall. Men den dag … kom den aldrig. Det føltes næsten magisk, som om Island tændte noget indeni mig. Det fyldte mig med mod og selvtillid og gav mit blod en ny tørst efter eventyr.
Nu følte jeg mig klar til mere. Hvad med en udfordring på F-vejene (Islandske højlandsveje) næste gang?
Moto-camping
Camping er en central del af den måde, jeg rejser på – en måde at komme tættere på naturen og føle ægte frihed. Ingen behov for at booke hoteller på forhånd eller planlægge hele ruten. Det giver en enorm fleksibilitet. Med et telt, en kaffebrygger, et gasblus og et solpanel føler jeg mig fri som en fugl.
Island udfordrede den enkelhed med meget koldt vejr og kraftig blæst. En storm rev endda mit telt i stykker! Sikke en historie. Men jeg tror, det er netop den slags oplevelser, der får os til at føle os levende, ikke?
Sikkerhed og mennesker
En af grundene til, at jeg camperer mindre, end jeg egentlig har lyst til, er sikkerhed. At være kvinde alene på vejen indebærer visse udfordringer, og som content creator rejser jeg desuden med udstyr af stor værdi.
Island og Færøerne er blandt de få steder, hvor jeg føler mig fuldstændig tryg. Så tryg, at jeg næsten ikke kan tro det. Jeg har 200 % tillid til omgivelserne og til menneskene. Jeg lader nøglen sidde i motorcyklen om natten, alt mit udstyr ligger i teltet, og jeg bekymrer mig aldrig.
Den tryghed giver mig mulighed for endelig at sænke tempoet, finde ro og trække vejret. Noget, jeg ville ønske, at vi alle kunne opleve oftere – flere steder rundt om på vores planet.
En rejse
der kun lige er begyndt
Denne rejse er ikke slut. Jeg forelskede mig i både Færøerne og Island. Jeg vil vende tilbage snart – for at tage flere billeder, udforske det, jeg ikke nåede, og for den nye offroad-udfordring, jeg allerede har sat mig i hovedet. F-vejene venter på mig.
Hvis du overvejer at tage en lignende rute, så stop med at tænke og spring ud i det.
Tag din motorcykel, tag dig god tid, og lad havet føre dig mod dit livs mest episke eventyr.
Jeg deler i øjeblikket rejsen på YouTube. Følg mit nordiske eventyr her: www.youtube.com/@nataontheroad
Andre rejseberetninger
Vanlife
Det vilde eventyr Da jeg, Chloé Ferrari, valgte at udforske Island, det fantastiske land, blev jeg modtaget med åbne arme. Jeg oplevede gløden fra vulkanudbr…
Vores eventyr med Smyril Line
Vi havde altid drømt om at udforske Islands fantastiske landskaber, men da vi undersøgte flyrejser, opdagede vi, at det ville blive for dyrt med både biludle…
En rejse af frihed og genopdagelse
På de stille veje gennem Island og Færøerne – en rejse fyldt med energi, storslået natur og møder med mennesker, der har rørt mit hjerte.
Sandsynligvis den bedste færge i verden
Se Steve Marshs video.
