Sejlads & hotel

Oplev det meste af Island på relativt kort tid med denne Island pakkerejse. Herudover kan du besøge alle de vigtigste steder, herunder de berømte vandfald Gullfoss og Dettifoss. Du bor på hoteller, bondegårde eller gæstgiverier, hvor morgenmaden desuden er inkluderet.

Nyd denne fantastiske kør-selv-ferie rundt om Island, hvor 95 procent af vejene er asfalterede og tilgængelige i almindelig personbil eller på motorcykel. 

Endvidere har vi skræddersyet særlige kør-selv-programmer, der varer en til to uger, for at sikre, at du oplever de fleste af Islands spektakulære seværdigheder. Du vil blandt andet opleve betagende natur, klipper, vandfald, lavalandskaber samt charmerende, maleriske landsbyer. Til sidst kan du afslutte en begivenhedsrig dag ved at bade i en af de mange varme kilder med naturligt varmt vand.

Bemærk: På grund af solformørkelsen den 12. august 2026 er bookinger for perioden 6.–13. august kun tilgængelige efter forespørgsel.

Fra maj til september
fra 15.380,-
pr. person

​7 nætter i Island

fra 15.380,- pr. person

14 nætter i Island

fra 24.345,- pr. person

Inklusiv i prisen
  • Pris pr. person, når 2 personer rejser sammen
  • Sejlads Danmark – Island – Danmark
  • Kahyt uden vindue
  • Egen bil <1,9m H & 5m L
  • Dobbeltværelse på Island
  • Morgenmad på overnatningsstederne
  • Ruteprogram dag for dag på Island
Mulighed for opgradering
  • Du vil se alle ledige kahytter, mens du gennemfører bookingen – uden nogen forpligtelse.
Afrejsedage

Maj & september
Afrejse fra Danmark søndag
Afrejse fra Island torsdag

Juni, juli & august
Afrejse fra Danmark tirsdag
Afrejse fra Island torsdag

Eksempler på
1- og 2-ugers rute

Kør rundt på Island ad Ringvejen og oplev mange af landets mest betagende seværdigheder – en perfekt måde at se det bedste af Island på én eller to uger. Vi forbeholder os retten til at ændre rækkefølgen af rejseplanen.

Nætter
1 eller 2 uger

Indkvarteringstype
Hoteller, gæstgiverier og bondegårde

Rejs i perioden
Fra maj til september

Eksempel på 1-uges rute

Dag 1

Ankommer du til Seydisfjördur med MS Norröna. Du vil allerede inden for de første 30 km opleve 3 små, meget smukke vandfald. Derefter, efter et besøg i landsbyen Egilsstadir, kører du videre til dalen Breiddalur, hvor nogle af børnene fra landbrugene i området sælger smukke farverige sten, som man har fundet i bjergene. Alternativt kan du køre langs østfjordene og gøre stop på vejen ved Petra’s Sten Museum. Herefter, efter at have kørt langs langstrakte fjorde, ad snoede veje og over et lille bjergpas, kan du nyde en storslået udsigt over gletscheren Vatnajökull.

Dag 2

Et af dagens første højdepunkter er den fantastiske Jökulsárlón gletscherlagune. Her driver store og utrolige smukke isbjerge ud fra gletscherne. Derfor anbefales at tage på en sejltur i de specialbyggede både i lagunen, og efterfølgende bruge tid på at besøge Skaftafell National Park og gå ned til Svartifoss vandfald (1½ times gåtur i alt), før du fortsætter langs med syd kysten. Herefter krydser du Skeidarársandur, en udvasket slette af sort sand for foden af gletscheren. Her har du mulighed for at stoppe ved det lille kapel ved Núpsstadur og senere ved basaltsøjler ved Dverghamrar. Herefter passerer du byen Kirkjubæjarklaustru og krydser Mýrdalssandurs udvaskede sletter, til du kommer til byen Vík. Tæt ved er der mulighed for (efter 25. juni til midt i august) at køre op til Dyrhólaey fjeldet for at se søpapegøjerne.

Dag 3

Start med at besøge Skógar Folk Museum og det smukke 60 m høje Skógafoss vandfaldet, før du fortsætter din tur langs med sydkysten. Derudover foreslår vi, at du besøger  Seljalandsfoss, et smukt og specielt vandfald , du kan gå bag ved det – du må ikke snyde dig selv for denne oplevelse. I dagens løb skal du også opleve et af Islands højdepunkter – Gullfoss vandfaldet, som siges at være Islandsk smukkeste. Herefter kan du besøge Geysir området med de varme springende kilder, hvor den mest berømte springende kilde er Strokkur, såvel som de mange andre boblende, dampende og kogende kilder. Til sidst kører du til Tingvellir National Park, et smukt og historisk område, hvor Islands parlament har sin oprindelse.

Dag 4

Reykjavik udforskes fra morgenstunden. Reykjavik er hovedstaden og en by, som kombinerer hovedstadens fordele med landsbyens charme. Derudover er der om eftermiddagen mulighed for at køre til Den Blå Lagune, hvor du kan svømme i det mineral-rige varme vand. Sidst på eftermiddagen går turen videre til Borgarfjördur.

Dag 5

I dag er der mulighed for at besøge de flotte Hraunfossar vandfald, der udspringer fra lavaen og Islands største varme kilde Deildartunguhver. Herefter fortsætter du mod nord, forbi Grábrók krateret, hvor du kan klatre op og nyder den smukke udsigt over området. Fortsæt via Holtavörduheidi passet, som bringer dig til området Húnavatnssýsla. Dette område har en del landbrug, og området Skagafjördur er kendt for sit opdræt af islandske heste. Derudover er der mulighed for at besøge Glaumbær Tørvegårds Museum. Efter besøget fortsætter du over det imponerende bjergpas Öxnadalsheidi til Akureyri – den vigtigste by på nord Island.

Dag 6

Kør via Godafoss vandfaldet til søen Mývatn, hvor du bruger resten af dagen. Her finder du Skútustadir pseudokraterne. Derudover er Dimmuborgir en smuk lava labyrint, med mange specielle lava formationer, der giver ly for megen vegetation. En gåtur her kan stærkt anbefales. Et andet besøg kan gå til Námaskard solfatara, der med sine grå kogende mudderpøle og gule svovlformationer er et uforglemmeligt syn og ikke mindst lugt. Du kan også klatre op på Mount Hverfjall eller besøge Griótagjá – en smal kløft som er fyldt med varmt vand, eller Stóragiá et lignende fænomen.

Dag 7

I dag kører du langs Tjörnes halvøen og gør dit første stop ved fiskerihavnen i Húsavik, hvor du kan nyde den maleriske havn, og hvis du har lyst, tage på hvalsafari. Herefter fortsætter du til den hestesko-formede kløft, hvor du kan gå en kort tur gennem den smalle, skønne skov. Derefter kører du gennem kløften ved Jökulsárgljúfur National Park. Du kan besøge Hafragilsfoss vandfald og du må endelig ikke glemme Dettifoss (44 m), Islands kraftigste vandfald. Efter at have gået en tur langs den klippefyldte sti for at se vandfaldet, fortsætter du mod øst over højlandsplateauet Mödrudalsheidi. Til sidst kører du gennem dalen Jökuldalur til Egilsstadir, den vigtigste by på øst Island.

Dag 8

Om morgenen kører du 30 km tilbage til Seydisfjördur, for at nå færgen.

Eksempel på 2-ugers rute

Dag 1

Efter landgang fra Norröna, har du mulighed for at se dig omkring I byen Seydisfjördur. Her er et lille teknisk museum. Derefter kører du til Egilsstadir, hvor du gør korte stop ved vandfaldene langs vejen. Efter en rundtur i Egilsstadir, kan du vælge mellem flere forskellige udflugter. Du kan køre nord på til Borgarfjördur Eystri, en smuk lille by omgivet af farverige bjerge, eller du kan køre rundt om søen Logurinn, hvor du besøger Islands største skov Hallormsstadaskógur og går en tur til Hengifoss vandfaldet.

Dag 2

Først kører du gennem den lange og frugtbare dal Jökuldalur, hvorefter du kører op på Mödrudalsheide ørkenagtige plateau. Derefter fortsætter du nordpå over Hólssandur, indtil du når Dettifoss, Islands mægtigste vandfald. Dit næste besøg går til Asbyrgi, en hestesko formet kløft, hvorefter du kører til Húsavik.

Dag 3

Der er mulighed for at tage på hvalsafari fra Húsavik om morgenen. Det tager ca. 1 time i bil at køre til søen Mývatn, hvor du kan bruge resten af dagen med at nyde den vidunderlige udsigt over bl.a. Krafla, den vulkanske eruption, der var i udbrud så sent som i 80’erne, Námaskard solfatara, lavalabyrinten i Dimmuborgir og pseudo-kraterne ved Skútustadir.

Dag 4

I dag kører du først op til Godafoss vandfaldet, Gudernes vandfald, som er et besøg værd. Derefter fortsætter du til Eyjafjördur fjord og bruger eftermiddagen i den smukke by Akureyri, som ofte kaldes hovedstaden i nord Island. Det er en god ide at besøge den smukke botaniske have, og et besøg i byens svømmehal er også en dejlig oplevelse. Byen byder på gode shoppingmuligheder, som f.eks. fabriksudsalg af uld.

Dag 5

Først kører du til området ved Skagafjördur som er kendt for sit opdræt af islandske heste. Der er mulighed for at besøge Glaumbær Tørvegård Museum, som kan dateres tilbage til slutningen af det 19’ende århundrede. Du fortsætter langs med hovedvejen til byen Blönduós, og til området Laugarbakke.

Dag 6

Du kører langs med Hrútafjördur fjord og over Laxárdalsheidi til den nordlige side af Snæfellsnes halvøen. Herfra følger du kystlinien langs med Skógarströnd og ankommer til den charmerende by Stykkishólmus. Der er mulighed for at tage på en lille bådtur om eftermiddagen (i højsæsonen skal der bookes på forhånd), hvor der sejles imellem de mange øer i Breidafjördur. Der kan fiskes efter kammuslinger, eller du kan se de mange havfugle der er i området.

Dag 7

I dag skal du udforske det vidunderlige område på spidsen af halvøen, f.eks den imponerende strand ved Djúpalónssandur (hvorfra du kan vandre til Dritvik – ca. 3 timers gåtur), til fjeldene ved Púfubjarg, og et af højdepunkterne i området : Arnarstapi. Riden har sine reder ved de imponerende basaltsøjler. Fuglene kan observeres meget tæt på. En gåtur langs med kystlinien skal også opleves. Derefter kører du langs med sydsiden af halvøen, og du kan gøre stop ved Gerduberg, Islands længste række af basaltsøjler. Fortsæt til byen Borgarnes.

Dag 8

I dag skal du besøge Borgarfjördur, her findes f.eks Deidartunguhver som er Islands største varme springende kilde, der producere 180 l. næsten kogende vand i minuttet. Du skal også se Hraunfossar en hel række af små vandfald der vælter ud af lavaen og ned i floden nedenfor. Herefter fortsætter du langs med Hvalfjördur fjorden og tilbage til Reykjavik.

Dag 9

En fridag i Reykjavík til at udforske denne vidunderlige by. Hvis du har lyst, kan du tage på udflugt til Reykjanes halvøen, og besøge kirken ved Bessastedir, samt se dampen og de kogende mudderpøle ved Krísuvík. Det kan anbefales, at tage en dukkert i Den blå Laugne, som er naturligt opvarmet vand, der er fyldt med mineraler. Efter en forfriskende dukkert i de flotte omgivelser af lavasider, kører du tilbage til Reykjavík.

Dag 10

Kør til Pingvellir National Park, hvor det gamle parlament blev grundlagt. Dette område er også af stor geologisk interesse, du kan tage en gåtur langs en af de mange revner i jorden. Herefter fortsætter du over Lyngdalsheidi bjergpasset til byen Laugarvatn, og herfra til Geysir området, hvor den berømte springende kilde Strokkur sender søjler af varmt vand op i luften ca. hvert 5. min. Derefter besøger du Gullfoss, et af de smukkeste vandfald på Island.

Dag 11

I dag skal du udforske den smukke dal Pjórsardalur. Denne dal var engang et dejligt landbrugsområde, men i året 1104 blev det ødelagt af et udbrud fra Hekla. Hvis vejret er godt, kan du være heldig at se den mægtige vulkan. Du kan besøge de udgravede ruiner af gården Stöng, lige som rekonstruktionen tæt ved. Herefter kører du til de charmerende vandfald ved Hjálp (tvillingevandfald) som er Islands 3. højeste. I Háifoss, og du må ikke glemme den lille charmerende dal Gjáin. Du kan køre forbi Búrfell kraftværket før du kører tilbage.

Dag 12

Fra morgenstunden fortsætter du mod vandfaldene Seljalandsfoss og Skógafoss og det dejlige Folk Museum i Skógar og derefter kører du ud og besøger fuglefjeldet ved Dyrhólaey (åbent efter d. 25. juni), hvor søpapegøjerne kan ses indtil midten af august. Fortsæt videre til den lille by ved Vík. Herfra kører du over Mýrdalssandurs udvaskede sletter til Kirkjubæjarklaustur og fortsætter videre mod øst. På vejen gør du stop ved basaltsøjlerne i Dverghamrar, og du kan besøge det lille kapel i Núpsstadur. Til sidst ankommer du til området ved Skaftafell.

Dag 13

Nu har du en hel dag til at nyde Skaftafell National Park. Du kan faktisk køre hele vejen op til gletciertungen Svínafellsjökull, og der er mange muligheder for vandreture i området. En gåtur til Svartifoss vandfaldet (1½ times gåtur) er en oplagt mulighed.

Dag 14

I dag fortsætter du mod øst langs med sydkysten, og det første vigtige stop på vejen er Jökulsárlón gletcier lagune. I den store lagune flyder isbjergene rundt, og du har mulighed for en lille bådtur, det er en oplagt mulighed for at se isbjergene tæt på. Efter dette stop fortsætter du til byen Höfn, og hvis vejret er godt, får du rig mulighed for at betragte Vatnajökull gletcieren fra mange sider langs vejen. Nu kører du over Almannaskard bjergpasset ind til området ved østfjordene. Derefter passere du Alftafjördur og Hamarsfjördur før du ankommer til den lille fiskeriby Djúpivogur. Herfra køre du langs de østlige fjorde med den skønne udsigt over det smukke landskab. Et tip kan være at besøge Petras Sten Museum (entre) i den lille by Stödvarfjördur. Her kan du se en have og det meste af huset fyldt af farverige sten fra den islandske natur. Efter at have kørt rundt om fjordene, kører du over Fagridalur passet til Egilsstadir, den vigtigste by på østsiden af Island.

Dag 15

Om morgenen kører du de 30 km tilbage til Seydisfjördur for at nå færgen.

Udforsk Island

Fra storslåede landskaber til afslappende bade – her kan du både opleve naturens rå skønhed og samtidig finde ro i Islands varme kilder.

Praktisk information

Dokumenter

Ved bestilling af en rundrejse vil du modtage en detaljeret rejseplan, adressen på den bookede indkvartering, vejbeskrivelse dertil samt vouchers til alle bestilte ydelser såsom indkvartering og udflugter.

At køre i Island

At køre i Island kan være meget anderledes, end hvad du måske er vant til. Vi anbefaler, at du besøger safetravel.is, hvor du finder beskrivelser af, hvad du kan forvente, samt retningslinjer for, hvordan du håndterer forskellige situationer, der kan opstå.

Faste ruter

Ruterne i Island er faste. I tilfælde af fuldt booket indkvartering i højsæsonen (juni, juli og august), må der forventes mindre ændringer i rejseplanen.

Særlige behov

Hvis du har særlige behov, bedes du informere os ved bestillingen.

Snækeder

Vi anbefaler, at du medbringer snekæder uden for månederne juni, juli og august.

Book din rejse her

icon-close