Tilbagemelding fra North Atlantic Cruise gæster

Af Xenia, Iryna & Sebastian Bruchhardt fra Tyskland

Kære alle,

 

Efter at have nydt en North Atlantic Cruise ombord på MS Norröna i starten af april 2018, syntes vi, det ville være en god ide at give jer en tilbagemelding samt dele vores indtryk med jer. Først og fremmest må vi indrømme, at vejret var virkelig strålende - i hvert fald på Island, hvor solen var fremme begge dage, vi var der. Havet var også meget roligt, hvilket gav de bedst mulige betingelser for en behagelig tur.

 

Det er nok ikke bedst ikke at sammenligne Norröna med et regulært krydstogtskib, men der er stadig mange forskellige aktivitets muligheder ombord på MS Norröna, hvor man aldrig keder sig. Udvalget af restauranter er ok, selvom der i Norröna Buffet bliver godt fyldt op under spidsbelastningstiderne – på trods af, at vi var langt fra at være i nærheden af det maksimal tilladte passagerantal. Maden var god, hvilket er det vigtigste element selvfølgelig. Derudover kunne vi lide butikken, som var større end forventet. Måske I kunne sælge flere lokale produkter fra Færøerne og Island der, men det samlede varesortiment blev virkelig værdsat.

 

Norröna Buffet

 

Vi nød også meget at være med på busudflugterne. Som sædvanlig ville vi have foretrukket mere tid på nogle steder og måske mindre ved andre seværdigheder, men programmet var ok. Lige ved Mývatn Nature Bath så vi det ikke for muligt både at bade og spise frokost de 90 minutter, vi stoppede der. Stoppet ved Egilsstaðir kunne også have været lidt længere end blot 30 minutter eller deromkring. Måske det kunne være en ide, i fremtiden at tilbyde alternative ture på Island? Vi foreslår f.eks. en kort tur til Reyðarfjörður / Eskifjörður / Neskaupsstaður. 

 

Jardbodin

 

Lad os kort sagt nævne, hvad vi bemærkede meget positivt, og hvor er der måske plads til forbedring:

 

Vores tour guide på Færøerne, Ole, var virkelig den bedste guide, du kan forestille dig, og et meget godt team sammen med buschaufføren, Hans. Han fortalte os altid nogle baggrundshistorier, som turister fra udlandet ikke vil kunne finde nogle steder. Og der var altid tid til en lille joke også! Så, en stor tommelfinger op for denne rejseleder!

 

Kirkjubøur

 

Vi nød også North Atlantic Cruise arrangementet den sidste aften, men min kone og datter foretrækker vegetarisk mad, som vikingerne ikke er kendte for. Vi spurgte vores tjener, om der var noget alternativ, og hun diskuterede det kort med kokken. Kort efter fik vi en risotto, som var utroligt lækker. I betragtning af, at dette var forberedt adhoc var det virkelig godt. Denne fleksibilitet værdsætter vi meget!

 

Til sidste vil vi nævne, at hele besætningen (især de unge damer i Norröna Buffet) er fuldt fokuseret på kundernes behov. De er alle sammen meget venlige - selv i stressfulde situationer. Som gæst var det virkelig en fornøjelse at være ombord på jeres færge, især på grund af den meget serviceindstillede besætning.

 

NAC crew

 

Men der er altid plads til forbedring, ikke sandt? Vores datter ønskede at spille med playstations i det dedikerede rum. Desværre var meget af udstyret der beskadiget og tildels mangelfuldt. Dette er naturligvis forårsaget af nogle passagerer, men stadig temmelig trist for dem, der bare vil spille lidt der.

Vi glædede os også til at se filmen om Island, som blev vist ombord dagen før vi ankom der, men til vores skuffelse var filmen en gammel sag med mindst 30 år på bagen. Der er hundredvis af bedre klip på Youtube, og måske kunne I bare vælge en nyere film til fremtidige ture?

 

For at bevise, at jeg ikke laver sjov om vejret, har jeg vedhæftet et par billeder. Vi elsker at kigge på dem igen, så vi kan huske en virkelig fantastisk rejse. Vi havde en masse sjov i løbet af denne uge. Konceptet med denne ugentlige krydstogttur er rigitg godt. Vi kunne nemlig godt finde på at tage turen en gang til. Vi håber at bestillinger og feedback fra kunder er i overensstemmelse med jeres forventninger til dette produkt.

 

Vi vil slutte af med at sige en stor tak til hele jers hold ombord og i land. 
I har gjort et meget godt stykke arbejde - tak!

 

De bedste hilsner fra Tyskland

Xenia, Iryna & Sebastian Bruchhardt

Tilmeld nyhedsbrev

Velkommen til Smyril Line

Næste ankomst og afrejse

Afrejse
Tórshavn. 21. jan 14:00
Ankomst
Seyðisfjørð. 22. jan 09:00
Afrejse
Seyðisfjørð. 23. jan 20:00

Smyril Lines salgskontor

  • 96 558 500
  • booking@smyrilline.dk
  • Vores kontorer
  • Bestilling af cargo
    og fragt

Der tages forbehold for fejl og rettelser