PAKKEREJSER - KRYDSTOGT - KØR SELV FERIE

Smyril Line - OPLEV ISLAND OG FÆRØERNE PÅ ÉN UGE

OPLEV ISLAND OG FÆRØERNE PÅ ÉN UGE

TA’ MED PÅ EN UGES KRYDSTOGT OVER NORDATLANTEN

Vi tager dig med over det mægtige, nordatlantiske ocean, og sejler fra Hirtshals op langs den norske bjergryg og videre tæt forbi Shetlands Ø’erne op til Færøerne og videre til Island. På kun én uge når du at opleve 2 fantastiske destinationer og du overnatter ombord på MS Norröna under hele krydstogtet. Du har flere muligheder for at vælge din krydstogtsrejse; både De Luxe, Premium og Standard. 

 

På udturen sejler MS Norröna til Island, hvor der er 2 dage til at udforske ø’en på udflugter. Der er ikke mange steder på jorden, hvor man finder så storslået og alsidig natur som hér, hvor jordpladerne mellem Amerika og Europa mødes og naturen udfolder sig på den mest fantastiske vis. Island har både gletchere, dampende geysere, varme thermiske bade, brusende vandfald, ulmende vulkaner, månelandskaber af lava og hyggelige små landsbyer

 

Undervejs lægger MS Norröna til kajs både på vejen op og hjem fra Island i Torshavn på Færøerne, så der er 2 x ½ dag til udflugter. Torshavn ligger lige for fødderne, når man går fra borde og er med sine knap 20.000 indbyggere nok verdens mindste hovedstad. Færøerne er 18 smukke ø’er med 1000 kilometer kystlinie ud til Atlanterhavet og naturen er på én gang barsk, dramatisk og stille.  

 

Ombord følges vores krydstogtsgæster af vores venlige skandinaviske krydstogtsvært og der er mulighed for at deltage i et informationsmøde ombord ved starten. Stemningen ombord er afslappet og usnobbet og alle rejsende ombord forbløffes over det store ocean, trækker den friske havluft, besøger restauranter og barer, shopper i den moderne Tax Free butik og nyder livet fra dækstolene. Fredag aften slutter vi den sidste aften ombord med vores populære North Atlantic Cruise Buffet arrangement kun for vores krydstogtsgæster.

 

Du kan læse meget mere om North Atlantic Cruise programmet og udflugterne i vores North Atlantic Cruise katalog 2017. 

 

I 2017 tilbyder vi 19 afrejsemuligheder for vores North Atlantic Cruise rejser. Vores rejsekonsulenter har alle besøgt både Island og Færøerne og været afsted på North Atlantic Cruise og glæder sig til at hjælpe jer med jeres bestilling på tlf. 45 96 558 500 eller via e mail på booking@smyrilline.dk.

 

TIP: husk varmt og solidt fodtøj og en god frakke, hue og handsker 

 

North Atlantic Cruise Rejsebeskrivelser maincol hide

North Atlantic Cruise Rejsebeskrivelser

Læs gæsternes
rejsebeskrivelser her >>

    NAC Buffet

    Fredag aften, når North Atlantic Cruise nærmer sig sin slutning, er der North Atlantic Cruise buffet med originale retter fra vikingetiden (år 800-1150). Vikingerne var ikke kun vilde krigere. De bragte også nye råvarer, tilberednings- og opbevaringsmetoder med sig. Efter at have søgt længe efter originale opskrifter og råvarer som fisk, kød, fjerkræ og krydderier fra vikingetiden, er det lykkedes os at sætte en spændende buffet sammen med et overflod af de originale retter fra vikingetiden.

     

    Chefkokken

    MS Norröna

     


     

     

     

    Skal du ikke have bilen med ombord er der forskellige muligheder for at bestille parkering i Hirtshals. 

     

    Reservering af P Plads 

    Du kan kontakte Hirtshals Turistbureau vedrørende leje af parkering:  

     

    Hirtshals Turistbureau

    visithirtshals.dk/toppenafdanmark/transport/transport-til-fra-hirtshals

    Tlf.: +45 9894 2220

    E-mail: info@visithirtshals.dk   

      

    Det er også muligt at leje parkering ved Montra Skaga Hotel. Herfra er der ca. 15 min. gang til færgeterminalen:

     

    Montra Skaga Hotel

    Tlf.::  +45 98 94 55 00

    E-mail: skaga@skagahotel.dk

     

    Ønsker du at forhøre dig omkring dette bedes du rette henvendelse direkte. Smyril Line kan ikke være dig behjælpelig med bestilling.

     

    Gratis P plads

    På havnen i Hirtshals er der et antal parkeringspladser. Vi gør venligst opmærksom på, at en stor del af vores North Atlantic Cruise rejsende kommer
    såvel fra Danmark, men også fra de skandinaviske og europæiske lande og det derfor ikke er muligt at reservere eller garantere, at der er ledige P
    pladser frie på tidspunktet for din ankomst.

     

    Vælger du at afprøve denne P mulighed anbefaler vi dig at ankomme i så god tid, at du – såfremt der ikke måtte være flere, ledige P pladser – har tid nok til at 
    finde en alternativ parkeringsplads et sted i Hirtshals. Du kan læse mere om parkeringsmulighederne i Hirtshals her.