+45 9655 8500

Island og Færøerne

Smyril Line - Island og Færøerne

Island og Færøerne

Hvorfor ikke tage et stop-over på Færøerne i forbindelse med din rejse til Island? 

På vej til og fra Island sejler Norröna forbi Færøerne. Hvorfor ikke benytte muligheden for at besøge Færøerne, når Norröna alligevel lægger til i Tórshavn? Der er mulighed for et stop-over på Færøerne i vores sommersejlads. Du kan vælge at tage et stop-over på Færøerne på vej til Island eller på vej hjem fra Island. Denne mulighed med stop-over på Færøerne, findes som tilkøbsmulighed både til kør selv rejse og som pakkerejse. 

 

Rejser du fra Hirtshals lørdag, får du et 3 dages stop på Færøerne på vej til Island

  • Lørdag kl. 15:30: Afgang Hirtshals
  • Søndag kl. 22:30: Ankomst Tórshavn
  • Mandag: Færøerne
  • Tirsdag: Færøerne
  • Onsdag kl. 18:00: Afrejse Tórshavn 

 

Rejser du fra Hirtshals tirsdag, sejler du først til Island. På hjemrejsen fra Island, får du et 3 dages stop på Færøerne

  • Torsdag kl. 10:30: Afrejse Seyðisfjörður 
  • Fredag kl. 03:00: Ankomst Tórshavn
  • Lørdag: Færøerne
  • Søndag kl. 23:30: Afrejse Tórshavn

 

 

    Tilbud

    sml-productlist-2015-new-general

    Pakkerejser

    sml-productlist-2015-new-general

    Inspiration til dit ophold på Færøerne

    Tórshavn

    Med kun 20.000 indbyggere er Tórshavn ikke kun én af verdens mindste hovedstæder, men også en af de mest charmerende. Denne dynamiske by, med sin kreative, innovative og højtuddannede befolkning, er Færøernes politiske og kulturelle knudepunkt, og selv om indbyggerne er stolte af deres traditioner og kulturarv, tager de også godt imod internationale trends. Alt dette betyder, at Tórshavn byder på en fascinerende blanding af færøsk kulturhistorie og alle de faciliteter, man forventer at finde i en moderne hovedstad. Byen er en spændende blanding af gammelt og nyt, og du ser kontrasterne heraf, mens du udforsker byen. Besøg Tórshavns gamle bydel úti á Reyni, hvor små græsdækkede huse ligger langs de smalle gader. Når du når ud til udkanten af Tórshavn, vil du opdage, at boligområderne bliver nyere og mere moderne.

     

    Torshavn

     

    Vestmanna

    Udflugten til Vestmannabjergene starter i landsbyen Vestmanna, der ligger på Streymoys vestkyst. I højsæsonen er der flere daglige afgange til de berømte fuglefjelde og grotter nær Vestmanna, Vestmannabjergene, som er en af de største turistattraktioner på Færøerne.

     

    På sejlturen til Vestmannabjergene sejler vi igennem smalle sund, ind i dybe grotter, formet af brændingen igennem millioner af år, og tæt til den over 600 meter høje lodrette klippevæg, hvor tusinder af søfugle yngler. I disse majestætiske omgivelser er man på en forunderlig måde i pagt med naturen, og De vil forstå, hvorfor den færøske kultur er så dybt forankret i respekt for naturens kræfter.

     

     

    Vestmanna bird cliffs

     

    Gjógv

    Den mest fotograferede landsby på Færøerne er sandsynligvis Gjógv, der ligger i den nordligste del af Eysturoy. For at komme til Gjógv skal du køre over bjergpasset hvor Færøernes to højeste fjelde, Slættaratindur og Gráfelli er. I bunden af dalen er der farverige huse omkring en smuk flod med en lille dæmning, hvor børn leger hele sommeren. Landsbyen er bedst kendt for sin naturlige havn. Gjógv betyder slugt på færøsk, og det er netop i den store kløft, der skærer sig ind landskabet, at den naturlige havn ligger. 

     

    Gjógv

     

    De nordlige øer

    Klaksvík er det centrale knudepunkt på de nordlige øer: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. De nordlige øer er præget af høje bjerge i øst. Øerne hælder ned mod en kystlinje, som skærer skråningerne ud i lave klipper, mens den nordlige side er præget af robuste majestætiske forbjerge. Kalsoy, Svínoy og Fugloy kan kun nås med båd eller helikopter, mens broer, dæmninger og tunneler forbinder Kunoy, Borðoy og Viðoy.

     

     

    Kirkjubøur

    Byen Kirkjubøur er stedet på Færøerne, hvor du finder de mest bemærkelsesværdige levn fra fortiden. I middelalderen var Kirkjubøur Færøernes åndelige og kulturelle centrum og en del af den katolske kirke i Norge. Præsteseminariet i Kirkjubøur var det første og eneste på Færøerne indtil reformationen i 1538. Kong Sverri af Norge voksede op her, hvor han gik på præsteseminariet og blev ordineret. I dag bor der omkring 80 indbyggere i Kirkjubøur, som ligger 15 minutters kørsel fra Tórshavn.

     

    Kirkjubö

     

    Sandoy

    Sandoy er den femt største ø på Færøerne og udgør sammen med Suðuroy det store sydlige øpar. Sandoy betragtes som den fladeste ø med brede dale og mange små søer, lavrundede bjerge og sandstrande. De blidt rullende bjerge får øen til at virke grønnere end de andre øer med deres mere robuste bjerge.

     

    Puffin

     

    Mykines 

    Mykines er Færøernes vestligste ø. Fuglelivet er især det, der kendetegner Mykines, da Mykines tiltrækker hundretusinder af trækfugle, som yngler her om sommeren. Mykines er også hjemsted for den eneste havsulekoloni på Færøerne, hvilket i sig selv gør øen attraktiv, men de charmerende små søpapegøjer med deres farverige næb er nok øens største tilløbsstykke. De er normalt glade for at posere med deres næb fulde af fisk. Sejlturen til Mykines tager lidt under en time og er en af de bedste måder at se Tindhólmur på tæt hold.  

     

     

    Catalogue (single)

    Catalogue (single)

    • Island Explorer Rejsedagbog

      Island Explorer Rejsedagbog

      To uger på Island. Livsnydernes rundtur i Island.

    Catalogue (single)

    Tilmeld nyhedsbrev

    Velkommen til Smyril Line

    Næste ankomst og afrejse

    Afrejse
    Seyðisfjørð. 21. nov 20:00
    Ankomst
    Tórshavn. 22. nov 15:00
    Afrejse
    Tórshavn. 22. nov 21:00

    Smyril Lines salgskontor

    • 96 558 500
    • booking@smyrilline.dk
    • Vores kontorer
    • Bestilling af cargo
      og fragt

    Der tages forbehold for fejl og rettelser