PAKKEREJSER - KRYDSTOGT - KØR SELV FERIE

Island kør selv ferie

Der er ikke mange steder på jorden, I finder så storslået og alsidig natur, som hér, hvor jordpladerne mellem Amerika og Europa mødes og naturen udfolder sig på den mest fantastiske vis. I kan opleve isgletchere, eksplodrende og dampende geysere, thermiske bade, svovllandskaber, brusende store vandfald, ulmende vulkaner, lava-månelandskaber, flydende isbjerge, kælvende gletchere og små hyggelige landsbyer.

Prøv at sejle på is-lagunen Jökulsarlon, et artisk syn i særklasse og et af de største vidundere i Island. Eller besøg det eventyrlige landskab Myvatn, hvor NASA har trænet sine kommende måneaustronauter. Her er landskabet oversået med lavasøjler, som stikker op alle steder. Oplev de fantastiske vandfald på Island, bla. Europa’s kraftigste; Dettifos. Se hvordan Skogafoss danner smukke regnbyger og prøv at gå ind under vandfaldet Sejlandsfoss. Og oplev det mest berømte af dem alle; Gulfoss.

 

Island er kendt for sine 170 varme kilder, som er opstået i forbindelse med at jordens skorpe mod klodens indre er tyndere end i Europa og Amerika og der er mange muligheder for et udendørs bad i 38 gr varmt vand. Måske vil I på vandring langs kraterkanten af vulkanen Krafla eller i det nordvestlige højland, hvor I kan opleve de gamle fåreavlertraditoner, når fårene skilles.

 

Vil I have flere udfordringer kan I vandre på Europa’s største gletscher Vatnajökull. Eller tage på guidede ture og prøve river rafting, snow scootering eller gletchervandring. I kan også tage på hvalsafari og  ride på de berømte islandske heste.

 

Island byder på det nye, nordiske køkken og forstår at bruge havets og ø’ens ressourcer. Her bydes naturligvis også på frisk fisk og islandsk lam. Skal den mere skæve kant forsøges, så prøv f.eks. med en middag med brændevinen “Den sorte Død” til en braiseret lammekølle og til dessert den lokale, berømte Skyr (joghurt) med islandske blåbær. Tørsten kan også slukkes med at drikke af verdens reneste vand fra de islandske kilder.

 

Vores oplevelsesrejser er baseret på at køre rundt om Island, hvor der er 1400-1600 kilometer. Mængden af naturoplevelser undervejs er enorm og afvekslende. Vores udbud af kør selv programmer/rutebeskrivelser er stort (nedenfor) og vi er overbevidste om I vil blive inspireret til den tur, der indfrier jeres ønsker til storslåede oplevelser. Tag et nærmere kig på vores kør selv programmer og de forskellige overnaatningsformer og rutemuligheder.

 

Når I vælger kør selv ferie begynder ferien og oplevelserne allerede så snart I har parkeret bilen om bord, når MS Norröna krydser Nordatlanten og sejler i vikingernes oprindelige sejlrute ud på Atlanten tæt forbi Shetlands Øerne til Færøerne og op til Island. Og det er naturligvis en oplagt mulighed at kombinere rejsen over det nordatlantiske ocean med et stop på 2-3 dage på Færøerne på vejen op eller hjem.

 

Vores rejsekonsulenter har selv besøgt Island og rejst ombord på  MS Norröna og glæder sig til at rådgive jer ved jeres bestilling på tlf. 96558500 eller på booking@smyrilline.dk

 

 

Island pakkerejser kør selv ferie

sml-productlist-2015-new-general

Kun færgeoverfart

sml-productlist-2015-new-general
  • i Med MC
    Island

    Med MC

    Sommerferie. Inkl. sejllads m. overnatning i 2 pers. kahyt og egen MC med.

  • i Med egen bil
    Island

    Med egen bil

    Friheden til at køre hvorhen I vil, når I vil.

  • i Med autocamper
    Island

    Med autocamper

    Total frihed og store naturoplevelser.

Få Færøerne med i købet

sml-productlist-2015-new-general
  • i Få Færøerne med i købet

    Få Færøerne med i købet

    Udforsk to storslåede destinationer på én rejse og få samtidig den fantastiske oplevelse at krydse Nordatlanten med.

  • i Island med korte stop på Færøerne
    Island

    Island med korte stop på Færøerne