Pakkerejser - krydstogt - kør selv ferie

dk - Rundrejse med guide og udflugter 17.07.2018

Rundrejse med guide og udflugter 17.07.2018

Busopsamling i Kolding-Randers og Aalborg.

Denne rundrejse har vi sammensat, så du ud over masser af spændende udflugter også har en dag, vi har dedikeret til kulturelle oplevelser. På denne tid af året kan du opleve ø-riget iklædt i sin jadegrønne dragt, hvor fjeldene og havets kontraster er utroligt smukke.

 

Rejsen starter med opsamling ved bus i enten Kolding, Randers eller Aalborg og sejlads med Norröna over det mægtige Atlanterhav. Rejsen varer i alt 1 uge og på de næste sider kan du læse programmet dag for dag.

 

Inkl. i prisen er 4 overnatninger på 4* Hotel Føroyar, 5 udflugter med skandinavisk talende guide på Færøerne, aftensmad og morgenmad ombord på færgen, 4 x aftensmad og morgenmad hver dag på hotellet og 1 x aftensmad på restaurant i Torshavn. Under rejsen overnattes der sammen med din samrejsende i egen 2 pers. kahyt og i dobbeltværelse på hotel. Rejser du alene overnatter du i singlerum. På denne rejse tilbyder vi 20 rejsende og sidste dato for bestilling er 28.02.2018 med forbehold for udsolgt.

 

Inkl. i prisen er 4 overnatninger på 4* Hotel Føroyar, som ligger smukt placeret tilbagelænet i udkanten af Torshavn med udsigt over fjorden og byen. Hotellet er kendt for sine store, komfortable rum og der tales dansk.

 

Du deltager også på 5 busudflugter med skandinavisk talende guide på Færøerne. Under opholdet på Færøerne deltager du på 5 guidede udflugter og oplever alle de store attraktioner: hovedstaden Tórshavn, slugten i Gjógv, Vestmanna bjergene og en kulturdag.

 

Alt dette får du i prisen:

  • Buskørsel fra Kolding station, Togbus Plads, 6000 Kolding, Randers hallen, Fyensgade 1, 8900 Randers eller Aalborg busterminal, Kennedys plads 1, 9000 Aalborg til Hirtshals havn og retur.
  • Overnatning ombord på MS Norröna i egen kahyt m. toilet, bad og TV.
  • Morgenmad og aftensmad alle dage ombord (aftener er ekskl. drikkevarer).
  • Bustransfer ved ankomst og afrejse til og fra Hotel Føroyar.
  • Overnatning incl. morgenmad på 4* Hotel Føroyar.
  • 4 x aftensmad på hotellet.
  • 5 guidede udflugter (inkl. 4 x frokost).

 

Smyrilline samarbejder med nogle af Danmarks største medlemsorganisationer. Er du derfor medlem af ÆldreSagen, FDM, Forbrugsforeningen eller LO Plus vil du kunne opnå medlemsrabat på denne rejse. Se venligst mere hos din medlemsorganisation vedr. medlemsfordele. Ved medlemskab skal dette oplyses straks ved bestilling sammen med medl.nr. Det er ikke muligt at kombinere medlemsrabatter ved medlemskab hos flere af de ovennævnte medlemsorganisationer.

 

Bestilling og betaling

  • Tilbuddet kan ikke bestilles online. Du kan bestille på tlf. 96558500 og booking@smyrilline.dk
  • Du betaler kun 25% ved bestillingen og først de resterende 75% af rejsens pris 32 dage før selve din afrejse
  • Rejsen reguleres ikke ned i pris, såfremt man fravælger busopsamling i Danmark 
  • Rejsen reguleres ikke ned i pris, såfremt man fravælger deltagelse på én eller flere udflugter på Færøerne
  • Rejsen reguleres ikke ned såfremt man fravælger dele af eller hele forplejningen
  • Rejsen kan ikke ændres i sammensætning eller afrejsetidspunkt. 
  • Kahytsfordeling sker ombord på skibet og det er ikke muligt at bestille et specielt kahytsnr. eller dæk.

 

 

Pris pr. person

 

Når 2 rejser sammen:

2-køjes kahyt uden vindue (underkøjer):

kr. 10.995

 

2-køjes kahyt med vindue (underkøjer):

kr. 12.495

 

 

Når 1 person rejser: 

Single kahyt:

kr. 14.295

 

 

*Alle priser er ekskl. drikkevarer udover det viste​. 

 

Ring og bestil
eller hør nærmere

96 55 85 00

Rundrejseprogrammet

 

Tirsdag d 17.07.2018

06.30: Opsamling ved bus ved Kolding Station, Togbus Plads
08.00: Opsamling ved bus ved Randers hallen, Fyensgade 1.
08.50 : Opsamling ved bus i Ålborg, Kennedys Plads 1, 9000 Aalborg 
10.00: Ankomst til Check in i Hirtshals – hvor kahytskort og passagerkort udleveres ved check in skranken.
11.30: Afrejse fra Hirtshals.
16.00: Velkomst og informationsmøde med Simon I Naust bar (Smyril Line vært).
19:45: Aftenbuffet i Norröna Buffet Restaurant ekskl. drikkevarer.

 

Onsdag d 18.07.2018

07.00 – 10.00: Individual morgenmad i Norröna Buffet.
15.00: Besøg på broen.
17.30: Ankomst til Færøerne – gruppen mødes uden for check in bygningen, hvor bussen venter.
19.45: Aftensmad på Hotel Føroyar ekskl. drikkevarer.


Torsdag d 19.07.2018

07.00 – 09.00: Morgenmad på Hotel Føroyar.
13.30: Frokost på restaurant Katrina Christiansen.
15.00 – 19.00: Udflugt til Gjógv inkl. kaffe og kage.

 

Gjógv ligger på Eysturoys yderste nordøstkyst. På vejen østover kører vi over broen fra Færøernes største ø, Streymoy, til den næststørste, Eysturoy, hvor passerer de knejsende Slættaratindur (882 meter) og Gráfelli (857 meter), øgruppens højeste fjelde. Gjógv er mest kendt for sit maleriske landskab med gamle kulørte huse opført omkring den livsvigtige naturlige landingsplads. Landingspladsen ligger beskyttet i en slugt, gjógv på færøsk, som har givet bygden sit navn, med god grund, den var bygdens livsnerve før der blev anlagt vej.

 

19.45: Aftensmad Hotel Føroyar.


Fredag d 20.07.2018

07.00 – 09.00: Morgenmad på Hotel Føroyar
10.00: Med bus fra Hotel Føroyar ned til Torshavn Centrum
10.15 – 11.30: Guidet rundtur i Torshavn by
11.30: Frokost på Kaffehuset.
13.00 – 17.00: Bustur til Saksun.

 

Saksun er en naturskøn landsby i bunden af hvad engang var en fjord omgivet af stejle bjerge. Fjorden har dannet en dyb og rolig naturhavn. Men en storm fyldte havnen med sand og skabte søen, som du kan se ved bunden af fjorden. Du vil besøge gården Dúvugarður, der er ældre en det 17. århundrede og byder på et glimt af hvordan færingerne levede i gamle dage. Før du forlader Saksun, får du en mulighed for at opleve kirken, som blev bygget i 1858.

 

Vores næste stop bliver Hvalvík. Navnet betyder ”Hval bugt” og er beliggende i en dal på Streymoy´s østkyst, i nærheden af en anden landsby kaldet Streymnes. Du får en mulighed for at se kirken i Hvalvík, som er den ældste på Færøerne. Og hvis vi kigger ud mod havet vil vi også se vraget af et gammelt træskib ligge kun 10-20 meter fra bredden af Hvalvík. På vejen tilbage tager vi bjergvejen ”Oyggjarvegurin” for en usammenlignelig udsigt.

 

19.00. Aftensmad på Hotel Føroyar ekskl. drikkevarer.

 

Lørdag d. 21.07.2018

07.00 – 09.00: Morgenmad på Hotel Føroyar.
09.00 – 16.00: Udflugt til Vestmanna inkl. frokost.

 

På sejlturen til Vestmannabjergene sejler vi igennem smalle sund, ind i dybe grotter, formet af brændingen igennem millioner af år, og tæt til den over 600 meter høje lodrette klippevæg, hvor tusinder af søfugle yngler.I disse majestætiske omgivelser er man på en forunderlig måde i pagt med naturen, og De vil forstå, hvorfor den færøske kultur er så dybt forankret i respekt for naturens kræfter.

 

19.00: Aftensmad på Hotel Føroyar ekskl. drikkevarer.


Søndag d. 22.07.2018

07.00 – 09.00: Morgenmad på Hotel Føroyar.
10.00: Check ud fra hotellet.
10.00: Afhentning af bus.
10.30: Udflugt til Kirkjubøur inkl. kaffe og kage.

 

Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted. Bygden er beliggende på Streymoys sydvestkyst med udsigt til Hestur og Koltur. Gennem middelalderen var Kirkjubøur bispesæde og dermed landets åndelige og kulturelle centrum.

 

11.00: Besøg i Listaskálin i Torshavn.

 

Færøernes Kunstmuseum er et kunstmuseum i Thorshavn på Færøerne. Det rummer verdens største samling af færøsk billedkunst.

 

12.30: Brunch i Hvonn Brasserie.

14.30: Udflugt til Tjørnuvik med rundvisning i kirken.

 

Tjørnuvik er en lille færøsk omgivet af høje fjelde på det nordlige Streymoy. Bygden ligger smukt i bunden af en bugt med udsigt til Risin og Kellingin. Først i 1937 fik Tjørnuvík sin nuværende kirke. I 1956 blev der fundet flere grave fra vikingtiden. Man har bl.a. fundet en grav med en kvinde fra år 1000 Tjørnuvík er kendt for sit berømte Kingokor, der gennem flere generationer, har bevaret den gamle færøske tradition med at synge Thomas Kingos salmer hjemme og i kirken.

 

19.00: Aftensmad på restaurant Áarstova (1 ret ekskl. drikkevarer).

21.30: Check in på MS Nörröna.

23.30: Afrejse fra Færøerne.


Mandag d 23.07.2018

07.00 – 10.00: Individuel morgenmad i Norröna Buffet.
15.00: Ølsmagning af Færøsk øl.
19.45: Aftenbuffet i Norröna Buffet Restaurant ekskl. drikkevarer.

 

Tirsdag d. 24.07.2018

07.00 – 09.30: Morgenmad i Norröna Buffet.
09.30: Ankomst Hirtshals.
10.00: Buskørsel fra Hirtshals til Aalborg/Randers og Kolding.

 

Der tages forbehold for fejl og rettelser