|
Floraen
En anden konsekvens af Islands placering i det høje nord forbløffer de besøgende, nemlig floraen. De islandske somre er korte, så de planter, der længere sydpå blomstrer til forskellige tider, blomstrer alle på samme tid i Island. De bliver dog ikke alle lige så store, som de gør længere sydpå – der er mange orkidéer og ensianer i Island, men de er små. Energien og varmen i den islandske undergrund skaber forhold, som er unikke på denne breddegrad, og gør plantelivet rigere end forventet.
Jordskorpen
Jordskorpen under Island er meget tyndere end i Amerika og Europa. Derfor er overfladen tættere på varmen fra de smeltede sten lige under jordskorpen. Det er derfor, det islandske grundvand bliver opvarmet så langt nede og at der findes så mange varme kilder. Mange steder bliver naturens varme vand brugt til at opvarme husene og til at fylde swimmingpoolene op med, og de varme kilder, der bobler og koger, er selvfølgelig også et yderst storslået syn. Det gælder I særdeleshed området omkring Geysir, hvor kilden Strokkur spyr en høj søjle af kogende vand ca. hvert 15. minut.
Miljøet er en meget vigtig sag for islændingene
Igennem århundreder har gletsjere, erosion og tektoniske bevægelser af jordskorpen formet landskabet. Store vandløb er blevet dannet med utallige vandfald i alle afskygninger og størrelser. Der er så mange af dem, at ikke alle vandfald har fået tildelt et navn. Floderne er en fornem miljøvenlig ressource, som islændingene taknemligt benytter sig af. Miljøet er en meget vigtig sag for islændingene og de leder konstant efter nye og forbedrede løsninger. Brugen af hydrogen og andre nye energiressourcer, som i nogle lande bliver opfattet som fremtidens drømme, er således allerede en realitet i Island.
Gletsjer
10% af Island er dækket af gletsjer, en storslået og uendelig verden af is. De flytter og ændrer sig en smule hvert år, nogle gange vokser de – i kolde perioder – og andre gange, som i de sidste år, bliver de mindre. Gletsjere er tydeligvis hvide, men nogen steder er vulkansk aske faldet ned på dem eller blevet bragt dertil af vinden. Så der ligger sortlignende tunger på gletsjerne, og mange steder kan der ses hvide og sorte lag i gletsjeren, fordi det øverste lag af sort aske og sand altid bliver dækket til af nyfalden sne. Gletsjerne flytter sig frem og skubber jordskorpe, sand og sten foran sig. Men de kan også trække sig tilbage igen. Dette kan efterlade søer, hvor isbjerge flyder rundt. Der er en række af dem I Island, og den mest spektakulære er gletsjerlagunen Jökulsárlón i sydøst. Det er en del af Europas største nationalpark, den nye Vatnajökull Nationalpark, der omringer gletsjeren Vatnajökull.
|