Pakkerejser - krydstogt - kør selv ferie

Underholdning ombord på færgen Norrøna

At sejle med Norröna skal være mere end blot en rejse fra punkt A til punkt B.

"Det skal være en stor oplevelse, en mindeværdig oplevelse. Derfor vil vores personale gøre deres yderste for at sikre, at du har en behagelig rejse," siger vores Sales & Service Manager.  

 

Vi spørger ham om, hvad han forstår ved en perfekt dag om bord på Norröna:

 
"Jeg synes du skal starte dagen med vores berømte morgenbuffet i Norröna Buffet. Så ville jeg flytte mig ind i Naust og bestille en god kop kaffe for efterfølgende at tage en tur op på soldækket for at nyde udsigten og trække den friske havluft. Se en eftermiddagsfilm i biografen og shoppe i vores moderne Tax Free Shop. Eller slappe af i det varme vand med udsigt over havet i vores Hot Tub på dæk 7. Skal formen holdes undervejs kan vejen lægges forbi vores Fitness rum og afrundes med en hurtig dukkert i vores lille pool og en tur i saunaen. Om aftenen tilbyder vi kulinariske oplevelser, uanset om du vælger vores omfattende Norröna Buffet eller Simmer Dim restaurant. For en perfekt afslutning på dagen kan du besøge vores bar."

 

Det kan også anbefales at bestille tid, så I kan nyde udsejlningen fra Torshavn fra Hot Tub.

 

Nedenfor har du en oversigt over Norrönas mange forskellige faciliteter.

 

Der tages forbehold for lukkede faciliteter udenfor højsæsonen ifm vejrlig og antal rejsende. 

 

    Der tages forbehold for fejl og rettelser