Rederiets historie
|
| 1982 |
Direktør Óli Hammer tager initiativ til at stifte rederiet Smyril Line. To andre er også med til at stifte selskabet: Jógvan í Dávastou og Andrias Joensen. Det næste skridt er at få tegnet aktiekapital. Generelt tager færinger godt imod initiativer og er parat til at sætte penge i selskabet. Næste opgave er at afsøge markedet for egnet skib til ruten, og det bliver forholdsvis hurtigt besluttet at købe den svenske færge Gustav Wasa fra rederiet Lion Ferry. Gustav Wasa får navnet Norröna og efter en ombygning i Flensborg koster skibet 136 mio. kroner. Ombord på Norröna, som er bygget i Rendsburg i 1973, er der plads for 1.050 passagerer og 300 biler. Middelfarten er 20 knob. |
| 1983 |
Først i juni bliver Norröna indsat i samme rute, som den offentlig ejede færge, Smyril, sejlede i nogle år inden. De første år er økonomisk stramme, men forbedres efterhånden. Allerede året efter ændres ruteplanen til den nuværende sommerrute. |
| 1984 |
I efteråret etablerer Smyril Line sit første kontor uden for Færøerne, som ligger i Bergen. |
| 1985-86 |
Den økonomiske situation forbedres væsentligt, da de lykkes at indgå gode lejekontrakter med NATO, som lejer Norröna til transportskip i forbindelse med militærøvelser i Østersøen, Nordsøen og Det Irske Hav. Tre gange i 80erne og 90erne bliver Norröna udlejet som flygtningeskib i København. Smyril Line får eget kontor i Reykjavík. Selskabet opretter nyt kontor i København, som senere flyttes til Hanstholm, hvor Smyril Line har bygget kontor og pakhus. |
| 1988 |
Smyril Line køber ejendom i Torshavn, hvor man går i gang med at bygge ny administrationsbygning. Indflytningen sker i 1990. Senere køber selskabet også naboejendommen. |
| 1990 |
Det nye kontor bliver indviet. |
| 1991 |
Smyril Line køber daværende Hotel Borg, som herefter får det oprindelige navn, Hotel Føroyar. |
| 1995 |
Norröna er ved at blive utidssvarende, og ledelsen overvejer at anskaffe et nyere skib. |
| 1998 |
Selskabet beslutter at sejle hele året rundt. De første år dog kun mellem Torshavn og Hanstholm. Samme år beslutter selskabet at bygge et nyt skib og de finansielle planer bliver præsenteret vedr. bygning af en ny færge. |
| 1999 |
I november underskriver Smyril Line kontrakt med Flensburger Schiffbau-Gesellschaft om nybygning. Senere overflyttes kontrakten til Flender Werft í Lübeck. Samme år lejer Smyril Line et skip til fragttransport, mens Norröna passer sommerruten. Senere lejer selskabet fragtskib til at sejle hele året, fordi aktiviteten vokser så meget, at Norröna ikke har kapacitet til at rumme al fragt. I april tager Smyril Line nyt vandrerhjem i brug, som er bygget ved siden af Hotel Føroyar. |
| 2001 |
Det første stål til den nye luksusfærge skæres 1 . oktober 2001, kølen strækkes 7. januar 2002 og den nye Norröna søsættes 24. august 2002. Smyril Line åbner nyt kontor í Lerwick. |
| 2003 |
Smyril Line overtog den nye Norröna 7. april, og skibet blev sat i rute 10. apríl. Der er plads for 1.482 passagerer ombord på den nye luksusfærge, som rummer op til 800 personbiler. Tallet er naturligvis afhængigt af, hvor mange trailere der er med, da skibet også bruges til fragttransport. Den nye Norröna er 36.000 BRT, 164 meter lang, 30 meter bred og har en maksimumfart på 21 knob. Det vil sige, at den er tre gange så stor, som den gamle Norröna. Interessen for den nye luksusfærge har været stor. Med på den første tur 10. april fra Torshavn til Hanstholm var der 1.400 passagerer og 450 biler. |
|