Udflugterne kan bookes på forhånd hos Smyril Line eller i receptionen om bord på Norröna.
Afhængig af vejrforholdene kan udflugterne ændres uden yderligere varsel.
Udflugter på Island |
Vejen fra Seyðisfjörður til Egilsstaðir går over det 620 meter høje Fjarðarheiði pas. Herfra er der 2 timers kørsel gennem dalen Jökuldalur, højlandet ved Jökuldalheiði og det ørkenlignende landskab ved Mývatnsöræf, til det første stop i Mývatn området, som er Námaskarð med dets geotermiske aktiviteter. Her skal vi se gejsere af kogende mudder og det månelignende landskab. Alt sammen et »must«, når man besøger Island. På vej tilbage til søen kører vi nordom Reykjahlíð. På sydsiden af søen nær Skútustaðir, kan kratere fra tidligere vulkanudbrud være en mulighed for en lille vandretur. Herfra går turen til Dimmuborgir Lava Labyrint, hvor der er et kort stop med mulighed for sightseeing og en lille gåtur. Forfriskninger kan købes flere steder i Mývatn området. Mod slutningen af udflugten går turen til området ved Mývatn søen, med et besøg i Mývatn Natur Bad. Her kan du bade i det varme vand med geotermisk aktivitet. En perfekt måde at slappe af på, før turen går tilbage til Seyðisfjörður. Denne tur inkluderer bustransport. Entré til Mývatn Natur Bad er ikke inkluderet. Udflugten varer 8-9 timer. Denne tur gennemføres ved min. 10 personer.
p.p fra kr. 719,-
Vi kører til Egilsstaðir, hvor vi passerer søen Lögurinn og kører langs den nordvestlige side til det første stop ved Skriðuklaustur-museet. På vores vej ser vi ud over det smukke Hallormsstaðarskógur, Islands største skovområde, og vi passerer Hengifoss, et vandfald på 120 m. Vi besøger Gunnar Gunnarsson museet, han var en af Islands mest berømte forfattere i det tyvende århundrede. Et besøg værd er også udstillingen med fund fra en igangværende arkæologisk udgravning ved ruinerne ved klosteret i Skriða. Ved besøget i Skriðaklaustur kan der købes forfriskninger i Klausturkaffi cafeen. Vi går gennem skoven ved Hallormsstaðarskógur og nyder udsigten. I Egilsstaðir stopper vi for at handle inden turen går tilbage til Seyðisfjördur. Denne tur inkluderer bustransport. Udflugten varer 4-5 timer. Denne tur gennemføres ved min. 10 personer.
p.p fra kr. 249,-
Tirsdag: Turen går til Egilstaðir, hvor du passerer nogle smukke vandfald. Derfra kører du igennem den frodige dal Jökuldalur og videre på Möðrudalsheiði – et ørkenlignende plateau, som ser ud som et månelandskab. Herfra kører du videre til Mývatn området, hvor Krafla, et område med mange spor af kraftig vulkansk aktivitet, svovlmarker ved Námaskarð, pseudokraterne i Skútustaðir og lavaformationerne i Dimmuborgir, venter dig. Du overnatter i området.
Onsdag: I april og maj anbefales en tur til Húsavík. Besøg den idylliske havn og hvalmuseet. Du kan også tage på hvalsafari, hvilket er en stor oplevelse. Derefter går turen via Mývatn og Egilstaðir tilbage til Seyðisfjörður. I juni og september kan besigtigelsen af Tjörnes halvøen, kløften Ásbyrgi og en afstikker til det fantastiske kraftige vandfald Dettifoss også anbefales, inden turen går tilbage til Seyðisfjörður. Undersøg vejr – og vejforholdene inden turen til Dettifoss. Alternativt kan du køre direkte i retningen af Seyðisfjörður og lave en afstikker til søen Lögurinn og vandfaldet Hengifoss. Prisen inkluderer et landkort, 1 hotelovernatning i dobbeltværelse i Mývatn-området inkl. morgenmad samt ruteforslag.
p.p. fra kr. 447,-
Tirsdag: Du tager bussen fra færgen til Egilsstaðir, og videre med fly til Reykjavík, Islands hovedstad. Her er der stor mulighed for forskellige udflugter på egen hånd. Der er mulighed for at tage bussen til den berømte Blå Lagune, eller du kan tage med på forskellige sightseeing byture. Du kan slentre rundt i shoppingcentrene, gå en tur i den farverige centrale del af byen eller se nogle af de mange museer. Selvfølgelig skal du besøge en af de mange gastronomiske restauranter, og se hvad nattelivet byder på.
Onsdag: Efter, at have udforsket byen lidt mere, tager du flyet tilbage til Egilsstaðir tidligt på eftermiddagen. Der går bus tilbage til færgen i Seyðisfjördur. Denne tur inkluderer busbilletter Seyðisfjördur-Egilsstaðir og Egilsstaðir-Seyðisfjördur. Flybillet Egilsstaðir-Reykjavík og Reykjavík-Egilsstaðir. Overnatning på hotel eller guesthouse i Reykjavík, inklusiv morgenmad.
p.p fra kr. 2.145,-
Udflugter på Færøerne |
Vi mødes ved færgeterminalen kl. 08.00 og kører til Eysturoy. Vi kører over Atlanterhavsbroen på vej til idylliske små bygder og pragtfulde landskaber. Turen går til den østlige del af Skálafjörður fjorden, som her er omgivet af den rige fauna og det største område med lyng på Færøerne. Vi besøger en garnforretning, hvor der er mulighed for at købe traditionelle lokale færøske produkter. Frokost nydes på turen. Denne tur inkluderer bustransport, guide, frokost og entré. Udflugten varer ca. 6 timer.
p.p. fra kr. 695,-
Vi mødes ved færgeterminalen kl. 15.00 og kører til Kirkjuböur. Kirkjuböur er den sydligste by på Streymoy. Oplev den 900 år gamle Roykstovan, som stadig er beboet, den lille Sankt Olaf’s kirke fra år 1111, der er navngivet efter Olaf den Hellige. Det er den ældste kirke på Færøerne. Vi besøger også ruinerne af Magnus-katedralen, en kulturel attraktion på Færøerne. Efter turen til Kirkjuböur er der tid til at opleve Tórshavn på egen hånd inden afrejse. Denne tur inkluderer bustransport, guide og entré. Udflugten varer 2 timer.
p.p fra kr. 325,-